444 mandetimer sparet om året med Salesforce-integration og et skridt være fra Excel-styringen
Kort om samarbejdet:
Balder Danmark udvikler, bygger og administrerer ejendomme og har i øjeblikket 3.600 lejemål fordelt udover Storkøbenhavn og omegn.
Siden januar 2019 har vi arbejdet tæt sammen om at udvikle og drifte deres website, der er virksomhedens forretningskritiske kontaktflade til nye potentielle nye kunder.
Websitet er et Drupal site, der integrerer op imod Salesforce, som anvendes til administration af boligudlejning.
Opgradering af kerneforretningen
Balders kerneforretning er at udvikle, opføre, drifte og udleje boliger, og har har i skrivende stund 3.600 lejemål. Der er selvsagt meget data forbundet med udlejning af hvert lejemål - og dem har de så 3.600 af - data som løbende bliver vedligeholdt og opdateret.
Da vores samarbejde med Balder startede tilbage i 2019 brugte udlejningsteamet allerede Salesforce som dekoblet CRM til at administrere udlejningen af lejemål og data for de enkelte lejemål. Salesforce var i sig selv en game changer, og sparede udlejningsteamet for timevis af manuelt arbejde i oldschool excelark, hvor de skulle holde tungen lige i munden for ikke at lave fejl.
Spot det svage led og skab værdi
Selvom udlejningsteamets arbejde allerede var blevet mere digitaliseret med Salesforce var det stadig en meget tidskrævende opgave for udlejningsteamet at oprette og ajourføre lejemål og alt dertilhørende data på både websitet og i CRM’et. Vi fik sammen med Balder identificeret, at der var et stort potentiale for at skabe værdi ved at lave en integration mellem websitet og Salesforce, så data fra Salesforce automatisk importeres til websitet.
Integrationen betyder helt lavpraktisk, at udlejningsteamet nu kun skal vedligeholde data ét sted. Det minimerer i sig selv antallet af fejl, og så effektiviserer det i høj grad også de interne arbejdsgange. Og det er her, den helt store værdi er til at tage at føle på. Faktisk effektiviseres arbejdet i så stor en grad, at det hver måned frigiver én uges arbejde hos en medarbejder i udlejningssteamet, som de kan bruge på værdiskabende aktiviteter i Balders forretning i stedet for trivielle manuelle kommandoer.
På bare et år løber besparelsen op i omegnen af 444 mandetimer.
Se videoen ovenfor og hør Luisa Rosenberg fra Balder fortælle, hvad Salesforce integrationen har betydet for dem.
Vil du vide mere?
… eller er du bare træt af at ordne alting i Excel og søger en smartere måde at gøre tingene på?
Så send et digitalt brev til Rasmus og hør mere om dine muligheder.