ESG i Reload
Hvert år får vi udarbejdet en rapport der viser, hvordan vi i Reload arbejder med bæredygtighed på forskellige områder.
Læs ESG-rapporten fra 2024 her:
ESG står for miljø, sociale forhold og ledelse – tre nøgleområder, som sætter kursen for en mere ansvarlig og bæredygtig fremtid. I Reload er ESG ikke bare et buzzword; det er vores løfte om at tage ansvar og gøre en reel forskel. Vi ser ESG som et værktøj til at sikre, at vi arbejder med respekt for både planeten og menneskerne omkring os.
Fra 2025 bliver ESG-rapportering obligatorisk for store virksomheder, men vi venter ikke på, at det bliver et krav! Vi går foran nu, fordi vi ved, at det gør en forskel.
Små skridt, stor forskel
Vi er stolte af vores første ESG-rapport der viser, hvordan vi i Reload har taget stilling til, og arbejdet med, bæredygtighed i 2024. Den giver et ærligt billede af, hvor vi står, og hvor vi vil hen. For Reload markerer den begyndelsen på en rejse, hvor vi konstant forbedrer os – både for os selv og for vores kunder.
Hvorfor betyder ESG noget?
ESG handler om mere end bare tal i en rapport. Det handler om at være en virksomhed, der ikke kun stræber efter vækst, men også efter at skabe værdi for verden omkring os. Vi ved, at små tiltag kan skabe store forandringer, og det er i den ånd, vi arbejder – for os selv og vores kunder.
Tag et kig på vores rapport, og se, hvordan vi sammen kan tage de næste skridt mod en grønnere, mere bæredygtig fremtid.
Sådan arbejder vi, kort fortalt, med ESG:
Miljø: Hos Reload har vi et relativt lavt CO2-aftryk, men det stopper ikke der. Vi tror på, at vi kan gøre en stor forskel ved at rådgive vores kunder om mulighederne for grøn og bæredygtig IT-drift.
Sociale forhold: Mennesker er kernen i vores virksomhed, og derfor prioriterer vi medarbejdertrivsel og et støttende arbejdsmiljø.
Ledelse: Vi er stolte af vores åbne og etiske tilgang til ledelse og databeskyttelse, som bygger tillid både internt og eksternt.
Hvis du vil læse mere om, hvordan vi helt konkret tænker bæredygtighed ind i vores virksomhed, kan du hente vores ESG-rapport fra 2024 lige her.
Vil du vide mere?
Så vil vores adm. direktør og partner, Rasmus, gerne svare på dine spørgsmål om, hvad bæredygtighed egentlig betyder for Reload.