Jacob Lindeblad

samtalesalon med Jacob Lindeblad
Ledelse der virker i virkeligheden

I en verden der forandrer sig, så er lederens rolle også i forandring. Væk er den tid, hvor fremtiden føltes sikker og forudsigelig. Hvem vil i dag turde stille sig op på en ølkasse og forsikre alle om, at man godt ved hvordan verden ser ud om 5 år? Det er jo en utopi.

Men hvad gør det ved den klassiske lederrolle - og hvad skal fremtidens leder evne? Hvad er en god leder? Og hvordan kan man som leder forme en organisation der ikke bare præsterer - men også er både robust og forandringsparat?

Det er en spændende diskussion, og her vil Rasmus sætte Jacob Lindeblad i stævne i en samtalesalon. Jacob har været ledelsescoach de seneste 20 år - og så er han bare altid fantastisk inspirerende at være sammen med.

KPI OG KÆRLIGHED - Der skal mere kærlighed ind i business. Tal om mere end Must Win Battle og KPI'er. Det skaber ikke commitment med 10% mere på bunden næste år. Find jeres fælles drøm. Naviger efter kuldegysningerne, ellers batter det ikke.

- Jacob Lindeblad

Rasmus og Jacob vil igennem en samtale komme med både løse tanker og konkrete bud på hvordan du kan forbedre dit personlige lederskab. Jacob kommer med mange års erfaringer og massere af anekdoter - og Rasmus med en baggrund i en digital verden, hvor man har skulle arbejde i en hurtigt udviklende virkelighed. 

Hvad kan du lære af den digitale verden?

I den digitale verden har vi nemlig i årtier levet i en (teknologisk) virkelighed der har været i hastig forandring. Muligheder, krav, teknologi, jura og forventninger har ændret sig - og verdenen - hurtigere end hvad man har prøvet før.

Derfor har de organisationer og mennesker, som har skulle leve i frontlinjen af det teknologiske ræs, måtte finde metoder og tilgange, som har kunne håndtere dette.

Den virkelighed har på mange måder ramt resten af verden. Så hvilke erfaringer kan vi tage med her? Hvad skal der til for at trives i en foranderlig verden? Kan den agile tilgang bruges i "den traditionelle" verden? Hvad skal der til?

Hvis du prøver at fange to kaniner samtidig, så fanger du ingen af dem

- Jacob på LinkedIn

Skab (og bliv) en succes

Det handler om at have en vision. Det handler om at være målstyret, og ikke planstyret. Det handler om at bruge energien rigtig, og være ærlig overfor sig selv. Det handler om at have fokus. Det handler om at turde.

Der er faktisk virkelig mange analogier mellem hvad der gør, at du bliver den bedste version af dig selv - og hvad der gør, at projekter, produkter og organisationer lykkes. 

 

Speakers

Jacob Lindeblad

Jacob har de seneste 20 år været ledelsescoach i Danmark og i udlandet. Han, og hans team, hjælper ledelsesteams, virksomheder og organisationer til at blive den bedste version af sig selv. 

Jacob driver Lindeblad A/S, har publiceret en række bøger, og har det seneste år arbejdet intensivt på Akademiet for Signaturpræstationer.

Rasmus Luckow-Nielsen

Rasmus er Administrerende direktør og partner i Reload A/S og har en strategisk og ledende rolle. I Reload fungerer Rasmus også som forretningsanalytiker og bindeled mellem forretning og teknologi. Ud over dette, så er Rasmus også utroligt interesseret i organisationskultur, personlig udvikling og hvordan fremtidens organisationer bør se ud.