Fra klikkaos til klarsyn: Vi ryddede op og hjalp brugernes adfærd

 
Kort om samarbejdet
 

LokalBolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med en stærk digital profil og en vision om at gøre boligmarkedet mere personligt og gennemsigtigt.

Vi har arbejdet tæt sammen med LokalBolig siden 2017. Vi har været et fast team omkring dem siden start, som ses ugentligt og vender små og store udfordringer, og gennemgår de konkrete opgaver.

www.lokalbolig.dk

 
 
 
Udfordring
 

Klikkaos og unødvendige gentagelser

Brugerne overså en central del af navigationsmulighederne i LokalBoligs lightbox. De klikkede ind i vores lightbox-visning for at se billeder, lukkede igen for at finde plantegningen – og gentog handlingen (i stedet for “bare” at trykke på plantegningen inde i lightboxen. I praksis skabte det et unødigt klikmaraton, som forstyrrede flowet og oplevelsen.

Kort sagt: funktionaliteten var der, men interaktionen haltede.

 
 
TILGANG
 

Evaluering af data i Hotjar

Reload-teamet gik metodisk til værks. Først evaluerede vi data i Hotjar og analyserede brugernes adfærd vha. heatmaps og screenrecordings.

Dernæst præsenterede vi LokalBoligs team for både problemet og en række løsningsskitser, som blev drøftet og prioriteret i vores ugentlige fællesmøde. Herfra udviklede vi et par hurtige prototyper, testede dem i samarbejde – og implementerede den bedste version.

I løsningen flyttede vi navigationen i lightbox’en ned i bunden på mobil for at gøre den mere tommelfingervenlig og lavede den om et ikon. Samtidig animerede vi den diskret på plads for at sikre, at brugerne opdagede den.

 
 
RESULTAT
 

Tilfredsstillende brugeroplevelse

Resultatet? Et mere intuitivt flow og et bedre match mellem brugerens forventning og systemets opførsel.

De nye ændringer skabte en mere flydende og tilfredsstillende oplevelse. Brugerne begyndte at bruge lightbox’en, som den var tænkt – uden at åbne og lukke gentagne gange.

Helt konkret var resultatet, at åbnings af lightbox faldt med 20% - Til gengæld bliver lightboxen åbnet 12% oftere per session.


Det betyder, at brugerne nemmere forstår den nye navigation og kan nu finde galleriet nemmree, og at de faktisk bruger menuen til at navigere inde i lightboxen - i stedet for lukke den hele tiden.

Dette er blot ét af mange eksempler på, hvordan vi i Reload bruger værktøjer til at træffe databaserede designvalg.

 
 
Det "svære”

Det krævede et tæt parløb

Animationer kan være tricky! At få bevægelserne til at føles naturlige krævede et tæt parløb mellem design og udvikling, så det var vigtigt for os, at vi sad fysisk tæt sammen og kunne sparre løbende.

 
 
Testimonial
 

“Vi sætter stor pris på Reloads datadrevne tilgange, og vi er helt trygge ved, at der ikke bare sættes tiltag i gang, men at der også bliver fulgt op på, om de virker efter hensigten og rettes til løbende.”

Christian Andersen

Adm. direktør i LokalBolig

 
 
 
 

Kontakt

Vil du vide mere?

Så send et digitalt papirfly til Sune Gamst, seniordesigner i Reload, ved at trykke på den store, gule knap!

sune@reload.dk
 
 
Forrige
Forrige

Når åbningstider bliver komplekse: sådan gjorde vi det simpelt for bibliotekerne

Næste
Næste

Da en 170 siders klimarapport blev til ét digitalt redskab for kommunerne