Høje ambitioner og lille budget: 401 websites til Det Danske Spejderkorps

Kort om samarbejdet:

Det Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsbevægelse med over 35.000 medlemmer.

Reload har arbejdet sammen med DDS siden 2015.

www.dds.dk

 

Høje ambitioner, lille budget, stor intern bevågenhed og uhørt mange sites

Det var sådan set “bare det”, der skulle kunne genereres ud fra Det Danske Spejderkorps' CRM og samtidig holde en høj kvalitet. Sådan lød startskuddet til projekt Gruppeweb, som er fællesbetegnelsen for 401 sites, et til hver enkelt spejdergruppe over hele landet. Det virkede som utopi, men takket være et utroligt velsmurt team med en dedikeret kunde, lykkedes det.

Rekruttering af nye medlemmer og værdi til spejderledere

Det Danske Spejderkorps består af 401 spejdergrupper. Organisationen har eget hovedsite, men hver enkelt spejdergruppe har også sit eget site, som henvender sig til forældre til spejdere og potentielle nye medlemmer. 

Når potentielle medlemmer søger på nettet, lander de typisk på den lokale side. Den lokale side er altså det første møde med Det Danske Spejderkorps. Derfor er det vigtigt, at de får et godt førstehåndsindtryk, en god brugeroplevelse og et positivt indblik i det moderne spejderliv, som Det Danske Spejderkorps står for. 

Gruppeweb skal understøtte større, strategiske mål om at vækste organisationen: Få flere medlemmer og flere spejderledere. Samtidig var projektet underlagt stor intern bevågenhed, fordi det nye system kommer til at påvirke alle spejdernes hverdag. 

For os lå der også en ekstra udfordring i, at det var vores første, store multisite Drupal 8 system.  

DDS

Fra en workshop med DDS

 
 
 

En teknologisk løsning med lav indgangsbarriere og stærkt samarbejde

I denne video viser Anders Hooge resten af Gruppeweb, hvor nemt det er at oprette indhold. Det tager to minutter.

For at sikre at løsningen blev så brugervenlig som muligt blev brugerne involveret tidligt i processen. Efter et par uger blev løsningen vist og testet første gang på workshops hos spejderne. Her fik vi bekræftet, at vi var på rette spor, og vi fik justeret ind, hvor der var konkret feedback.

Igennem hele processen fik vi værdifuld feedback. Nogle af spejderne meldte sig som testbrugere, og der var også en aktiv facebook gruppe, hvor vi fik kontinuerlig feedback. Product Owner Anders Hooge testede løbende og var med til at prioritere hver 14. dag. På den måde undgik vi dyre fejltagelser og vigtige indsigter blev skabt. 

Vi lancerede løsningen tidligt og det hjalp os med at skære fremtidige, unødvendige features væk og vide, hvor der var nogle forståelsesmæssige problemer i forhold til brugen af løsningen.  

Kernen i projektet var et virkeligt velfungerende team med en kunde, der involverede sig og gik aktivt ind i prioriteringen. Det gjorde det let løbende at få løst problemer efterhånden, som de viste sig. 

 

“Projektet er en succes, ingen tvivl om det. Jeg er sindssygt imponeret over, hvor simpelt det er lykkedes at lave det. Det vil have en stor effekt på os som organisation.”

Anders Hooge
Konsulent i Det Danske Spejderkorps

 

En let anvendelig og præsentabel løsning, der er godt integreret i hverdagen

Gruppeweb er blevet uhyre let at bruge og fungerer både til spejdere, der skal bruge deres site internt og som rekrutteringsplatform til nye spejdere. 

Planen er nu at komme videre og udvide med nye features baseret på den feedback, vi har fået. Udviklingen er brugerdrevet i og med, at ikke kun product owner, men også spejderledere har en aktiv stemme i, hvad der bliver udviklet fremover. 

 
 
 

Vil du vide mere?

Så kontakt Kristian Iversen, der er projektleder på samarbejdet.

Forrige
Forrige

Et farvel til træge processer og 100km/t på den agile motorvej: frit spil i ATP’s digitale univers

Næste
Næste

Flyvende udskiftning hos DR