App til Dansk Arkitektur Center

 

Kort om samarbejdet:

Dansk Arkitektur Center (DAC) er en international kulturattraktion for alle, der vil opleve og forstå, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv.

Vi har samarbejdet med DAC siden 2017 og har ud over deres app også lavet deres Content Hub.

www.dac.dk

 

Glæde til borgerne

DAC appen for Dansk Arkitekturcenter (DAC) blev skabt for, at både borgere og turister kunne få mere glæde af al den fantastiske arkitektur, der eksisterer i København. Opgaven var at gøre det let at opdage vigtig arkitektur og få viden om byen. Derfor var det essentielt, at brugen af appen skulle kunne flettes ind i brugernes dagligdag. En kernefunktion i appen er en lokationsfeature - på et kort kan man se, hvor langt man er fra interessant arkitektur. En anden vigtig funktion er "explore mode", som er en funktion, hvor man får en notifikation, når man er tæt på et site.

App og audioguide

Når du besøger BLOX, så skifter app'en til at også at fungere som en audioguide. Her udnytter vi, at BLOX har mere end 500 bluetooth beacons installeret. Dem kan app'en tale med, og derved vide hvor den besøgende er med få meters nøjagtighed. På den måde kan vi igangsætte den rette audioguide.

Appen er udviklet i React Native. Du kan prøve den her.

 
 

Et strategisk understøttende content system 

Dansk Arkitektur Center havde brug for at kunne være mere strategiske i forhold til deres digitale tilstedeværelse og dermed understøtte organisationens forretningsbehov. Bl.a. havde de brug for at få et mere smidigt system, så de kan bruge indhold mere strategisk på deres mange platforme. 

 
 

Udfordring

Bedre udstilling af indhold

DACs gamle setup bestod af flere forskellige systemer til at skubbe indhold ud til app, website osv. Det gjorde indholdsproduktion dyrt, besværligt og fragmenteret. Det begrænsede også DAC i, hvordan de rent kreativt kunne udstille indhold. 

Det at skabe indhold skulle være mere enkelt. Vi skulle simplificere og effektivisere indholdsproduktionen, så det kunne rumme flere platforme og få systemer til at tale sammen. 

Vi skulle skabe mulighed for at DAC i fremtiden kunne udstille indhold på måder, man endnu ikke kan forestille sig - i tråd med DACs kreative og innovative ånd. 

Tilgang

Al indhold i ét system

DAC har fået ét system, som fungerer som content hub til app, website og fremtidig teknologi, det kunne for eksempel være infostandere i BLOX. Fortællinger som historien bag Dronning Louises Bro i København og 8Tallet i Ørestaden ligger nu i ét system og kan let pushes ud til website og app.  

Vi valgte Drupal, fordi vi ønskede at bruge et modent og robust system med en fleksibilitet ift. at udstille indhold og med en mulighed for en opsætning af et API. 

Drupalløsningen fungerer som et kompetent content repository, og appen er headless Drupal i React Native.

Resultat

Klar til fremtiden

Indholdsstyringen kan nu lade sig gøre gennem én, smidig platform, og DAC er blevet fri af deres ældre, uhensigtsmæssige systemer. DAC har oprustet og er klar til fremtiden med denne løsning, som gør dem i stand til at løfte fremtidens forretningsbehov.

 
 

Vil du vide mere?

Så kontakt Rasmus Luckow-Nielsen, der er adminstrerende direktør i Reload!

Forrige
Forrige

Flyvende udskiftning hos DR