Et unikt indblik i den digitale COVID-19 indsats
Livestream d. 16.03.2022
Få fortællingen om de dramatiske dage i epidemiens begyndelse direkte fra hestens mund. Vi var så heldige at få et vidne fra kundesiden, Kontorchef Louise Nielsen Wernberg, med i samtalen. Sammen med Digital Direktør i Advice, Jesper Pedersen, fortalte hun om de dramatiske og intense dage, da epidemien stod på sit højeste.
Orkanens smitteøje
Louise var (udlånt) Områdechef i myndighedernes fælles informationsindsats under COVID-19, Nationalt Kommunikationscenter COVID-19, og var derfor i orkanens øje gennem et intensivt halvt år. Hun stod bag udviklingen af coronasmitte.dk samt en række andre digitale kommunikative indsatser under pandemien.
Jesper Pederser var med til at berette om de kritiske dage, hvor myndighederne havde brug for omgående hjælp og der absolut ikke var tid til lange kravspecifikationer, analysefaser og markedsdialog. Tingene skulle være færdige om tre dage, og det handlede om liv og død.
Hvad talte vi så om?
Jesper og Louise fortalte om den dramatiske tid, og så talte vi om, hvordan epidemien ændrede rammerne for offentlig digitalisering. Hvad sker der, når løsningerne skal udvikles lynhurtigt samtidig med, at epidemiens forløb ændres fra dag til dag? Hvad lærte vi af det?
Hør fortællingen fra to centrale skikkelser i de afgørende dage
Jesper Pedersen har som Digital Direktør i Advice været med i udviklingen af en stor del af den digitale coronaindsats fx kampagneindsatsen for Sundhedsstyrelsen, design af smittestop app, coronasmitte.dk, digital uddannelse af smitteopsporing og effektivisering af test- og vaccinetilmeldinger.
Louise Wernberg har en lang karriere i Skattestyrelsen, og i dag er hun Kontorchef i Vurderingsstyrelsen. Hun spillede en central rolle i myndighedernes coronahåndtering.
Hvem er Jesper Pedersen?
Jesper er digital strateg og rådgiver ledelser i digital udvikling. Han trækker på mange års erfaring med brugerdrevet design, organisationsudvikling og teknisk forståelse i sit arbejde.
Han skaber forretningsskabende digitale forandringer, der også kan formidles og forstås på tværs af virksomheden. Jesper er direktør for det digitale forretningsområde i bureauet Advice.
… og Louise Wernberg?
Louise er Kontorchef i Vurderingsstyrelsen efter en lang karriere i Skattestyrelsen. Hun var (udlånt) Områdechef i myndighedernes fælles informationsindsats under COVID-19, Nationalt Kommunikationscenter COVID-19. Hun stod bag udviklingen af coronasmitte.dk samt en række andre digitale kommunikative indsatser under pandemien.