Økonomien skal omforvaltes med Cloud

Alice Thode Jensen reload

Skrevet af

Alice Thode Jensen
Rådgiver & partner

 

Denne artikel er fra vores E-bog "5 erfaringer fra skyen"

Har du lyst til at læse mere om emnet? Så klik på knappen og download den da!

 

Taler I om Cloud i jeres organisation?

Måske overvejer I at flytte driften af jeres digitale løsninger ud i skyen? Eller måske har I allerede taget skridtet.

Uanset er et af de bedste råd, jeg kan give, at I nødt til at arbejde med en anden tilgang til budgetter og økonomistyring. Det kan være en større forandring, end man lige har tænkt over. Drift og udviklingsomkostninger vil være afhængige af hinanden, og beslutninger herom kan ikke mere tages isoleret set, der skal samarbejdes på tværs af organisationen.

Når vi udnytter Cloud-teknologier, kan det være guld værd, og vores kunder kan nøjes med at betale for den plads og de services, der faktisk bliver brugt. På den måde kan driftssetuppet skaleres løbende i takt med, at produktets succes vokser, og vi har efterhånden fået et par tricks i ærmet, hvor vi kan spare betydeligt. Eksempelvis er lokalbolig.dk drevet af servere, vi har fået 70% rabat imod, at vi maksimum bruger dem to dage ad gangen.

Dog skal vi ofte arbejde på den helt anden måde, end vi tidligere har været vant til. Strategi, forretning, udvikling og drift flyder sammen. Du kan ikke bare betragte drift som en fast omkostning.

 

“Strategi, forretning, udvikling og drift flyder sammen. Du kan ikke bare betragte drift som en fast omkostning”

Alice Thode Jensen

 

Kan det betale sig?

Du kan justere på et niveau, hvor du kan og skal lægge driftsbudgetter med et businesscase perspektiv. Kan det betale sig for dig at investere i at udvikle automatisering af manuelle processer i driftsarbejdet? Passer vores økonomiske model bedre med en flat-rate service, eller skal vi forbrugsafregne? Eller på et mere granuleret niveau; skal vi tilbyde samme kapacitet, performance, backup frekvens, sikkerhedsniveau, etc. ved den ene service som ved den anden?

Det kan sammenlignes med at sejle med motorbåd eller for sejl. På en motorbåd kan vi sætte autopilot og pløje igennem for en mere eller mindre fast pris. Med et Cloud-baseret setup skal vi, for at udnytte potentialet, arbejde med et helt andet mindset, meget mere som når man sejler for sejl: Løbende overvåge vind og strømme og trimme vores sejl herefter for at optimere vores vej frem.

Hårde læringer bag skyen

Vi vokser med de hårde læringer. Vi har selv lidt lært på den svære måde, hvor ansvaret for at tage lead på den “monitorerings/trimnings-proces”, der er behov for, simpelthen faldt mellem stolene. Det resulterede så i en løsning, der i månedsvis har kørt på et ikke trimmet Cloud-setup, hvilket har kostet for både kunden og os. En vigtig læring i forhold til at få sat de her processer i system og sikre forståelsen for den værdi, det giver samt finansieringen af dem.

Det kræver et team og en proces, som håndterer den tværfaglighed, der skal til for at trimme sit Cloud-setup til at give mest mulig værdi. Det kræver ændringer i mindset og processer der gennemsyrer en organisation hele vejen ud til den måde, du budgetterer drift og udvikling.

 

Mere sky i din indbakke? Vi har nyhedsbrevet til dig.

 

Fleksible budgetter

Du er nødt til at kunne lægge budgetter med fleksible grænser mellem drift og udvikling og forretning. Og du er nødt til at anerkende, at omkostningerne er mere uklare at forudsige, men til gengæld i langt højere grad kan tilpasses din unikke situation og rejse.
For at udnytte potentialet skal du have en økonomisk ramme der tillader dig at tænke langsigtet og med et “return of investment - perspektiv” - mere end hvad en traditionel opdeling af udviklingsprojekter og drift ofte tillader.

 
 
 
 

Tak fordi du læste med hele vejen!

… måske har jeg i virkeligheden ramt et ømt punkt, siden du er her endnu?

I så fald kontakt mig endelig, hvis vi kan snakke videre om dine konkrete udfordringer med Cloud! 

 
Forrige
Forrige

Hvad handler agile i virkeligheden om?

Næste
Næste

Skab tidlig læring i digitale projekter