Lav digitale produkter helt uden at kode
Livestream d. 19.02.2021
Kom hurtigt igang med din MVP
I dag er der utroligt mange kraftfulde værktøjer til rådighed - digitale tools som giver dig superkræfter, helt uden at du overhovedet behøver at kode. Velkommen ind i begrebet no-coding.
I Reload bruger vi det til at lave prototyper og til at validere vores antagelser. Vi bruger det til hurtigt og nemt at skabe værdifuld viden, for der er ingen grund til at bruge en million på at bygge noget, som ingen vil bruge - eller som slet ikke kan lade sig gøre.
Med no-code værktøjer kan du komme utroligt langt. Det inviterede Jacob Bøtter ind på kontoret til en livestream om emnet, som han er tæt på ekspert i. Han udkommer nemlig i marts med bogen NO-CODE.
Se livestreamen ovenfor.
Jacob kom med gode eksempler på, hvor nemt det egentligt er at skabe nogle ret overbevisende digitale løsninger - og han forsøgte tilmed at demonstrere det live ved at udføre en ide “live-on-stage”
Dette er en video, der er rettet mod folk, der ikke kan kode - men som er digitalt nysgerrige. Det kan være forretningsudviklere, digitale chefer, projektledere eller bare dig med en god ide, som du godt kunne tænke dig at få udført i virkeligheden, uden du skal betale en formue eller lære at kode.
I denne livestream vil du:
forstå hvad “no-code” værktøjer er, og hvad det kan gøre for dig
få konkret viden om hvordan du kan bruge det
høre hvordan vi professionelt også har stor glæde og gavn af no-code værktøjer
forstå hvordan du kan bruge disse værktøjer til hurtigt at skabe viden og derved be- eller afkræfte antagelser eller forretningsideer
få øjnene op for hvor langt du rent faktisk kan komme med digitale ideer uden at kunne kode
Hvem er Jacob Bøtter
Jacob er foredragsholder, konsulent, forfatter og iværksætter - og bliver ofte kaldt "rebel". Gennem tiderne har han bl.a. rådgivet hundredvis af virksomheder og et par statsledere om digital teknologi.
Seneste bog er "No-code", som du kan se her.