Prioriter indsatserne med Impact Mapping

31. maj

Skrevet af

Alice Thode Jensen
Rådgiver & partner

Når vi udvikler på digitale løsninger, er det sjældent manglen på idéer og feature-ønsker fra teamet, organisation og interessenter, som stopper os. Tværtimod.

Stop med at sovse rundt!

Der er sjældent budget til det hele, og selv hvis der var, ville det ikke give mening at gå i gang fra en ende af. En fokuseret kvalitetsløsning - som kan det den skal rigtig godt - performer som regel bedre i sidste ende. Det kan være megasvært og nærmest umuligt at prioritere fornuftigt på featureniveau, for er det vigtigst med den Facebook integration, eller skal vi hellere kaste os over karruselvisningen af indhold, eller det nye footer-design? Det kunne også være fedt med den listevisning målrettet redaktører, vi talte om. Det giver simpelthen ikke mening at prøve at prioritere på det niveau!

Sovser man kun rundt på funktionalitetsniveau, så kan man også hurtigt få mange holdninger trukket ned over løsningen af mennesker, der egentlig ikke burde blande sig.

Lyder det bekendt?

Map the Impacts med Impact mapping

I Reload har metoden Impact Mapping i mange år været central inspiration i vores måde at arbejde på. Impact Mapping handler om at prioritere og udvælge, hvad der giver mest værdi, og så handler metoden også om at sikre, at alle funktionaliteter er forbundet til overordnede, strategiske mål.

Filosofien er, at udviklingen af en funktionalitet kun er noget værd, hvis den får rigtige mennesker til at gøre noget andet, end de gør i dag.

Det er altså ikke nok at kunne formulere et fluffy mål ala “bedre brugeroplevelse”, “Moderne visuelt løft” eller lign. Vi skal helt konkret kunne pin pointe, hvem der kommer til at handle anderledes. Gøre mere af noget, mindre af noget, starte, stoppe, eller med omvendt fortegn “ikke stoppe”.

Det giver os en genial struktur at arbejde med, som vi kender fra User Stories (der ofte bruges forkert, men det er en historie til en anden god gang).

Eksempler kunne være :

Forretningsmål: Bedre / Mere effektiv “redaktøroplevelse”
Ændret adfærd: Redaktører opdaterer i snit 20% flere artikler per måned.
Tiltag: Analytics data direkte i CMS interface
Forretningsmål: Flere salgsvurderings - leads
Ændret adfærd: 20% flere af de brugere der klikker på kontaktformen gennemfører.
Tiltag: Form Designløft

Hop med på vores nyhedsbrev og få mere af den her slags indhold!

Ved at mappe impacts op i denne struktur, får vi nogle logikker foræret.

Eksplicitte antagelser

Det er simpelt men oftest en øjenåbner. Tror vi virkelig på, at denne feature-idé vil skabe den ændrede adfærd, og tror vi virkelig på at den ændrede adfærd får os i mål med den overordnede målsætning, eller skal vi trykprøve de antagelser lidt bedre, inden vi investerer i udviklingen af den givne feature?

Flere faktorer bestemmer, hvor meget det giver mening at arbejde med at sikre sine antagelser bedre up front. Nogle gange er det næsten lige så hurtigt at udvikle featuren, som at prøve at sikre sig effekten af den vil holde - og så er det bare at komme i gang, tweake det på plads i produktion og følge op bagefter. Andre gange er man ved at investere virkelig mange penge eller arbejder på en feature, der har virkelig mange afhængigheder, og her kan det som regel betale sig at sikre sig bedre.

F.eks. kan man bruge noget tid ude i virkeligheden på at observere og tale med brugere for at sikre sig at brugerne faktisk oplever det antagede behov. Andre gange kan man nemt lave en “quick and dirty” prototype og prøve af på rigtige mennesker for på den måde sikre sig at oplevelsen faktisk ser ud til at blive bedre.

Impact Mapping forklaret

I denne video forklarer Rasmus og Alice kort, hvad Impact Mapping er.

Prioritering på det rigtige niveau

Vi får tre helt klare niveauer at prioritere på, og typisk bliver det også klart, hvem der skal prioritere på hvilket niveau. Hvis vi kan få en ledelse, der faktisk sidder langt væk fra løsning og brugere i hverdagen til at holde sig på det strategiske niveau, er det som regel bedst.

Det dér med direktører og bestyrelser der vil bestemme former og farver virker sjældent.

Til gengæld kan vi rykke langt hurtigere, når vi har en ledelse, der faktisk har taget stilling til overordnede mål, ambitioner og prioritering på dette niveau. For så har vi ikke et team, der skal sidde og prioritere mellem features, som opfylder helt forskellige formål uden nogen egentlig forudsætning.

Et adfærdsmål at følge op på

Ved at definere adfærdsændringen up front, giver det os også opskriften på en konkret opfølgning på om de features, vi bruger energi på at udvikle faktisk virker efter hensigten. Vi kan sjældent bevise at, det lige er vores nye feature, som alene har skabt den bedre brugeroplevelse. Men vi kan som regel følge op på om vores antagelse om adfærdsændringen holder.

Når vi arbejder os fra roadmap og ned i en konkret opgave-backlog, er det altså ikke bare at definere selve den opgave, der ligger i at designe og udvikle en given feature, men i lige så høj grad opgaven i at sikre, vi kan følge op på, om det virker efterfølgende. Ofte handler det om, at der lige skal sættes en bestemt event op i Google Analytics eller lign., så vi faktisk kan tracke den givne adfærd og sikre, at vi har et før/efter datagrundlag at kigge på.

Vil du læse videre?

Impact mapping er en metode coinet af Gojko Adzic som generelt er værd at lytte til. Han arbejder med 4 niveauer - hvor vi her beskriver en forsimplet model, hvor vi har slået aktør og handling sammen til ét niveau.

Læs mere her ->