Sæt de digitale projekter fri!

Skrevet af

Alice Thode Jensen
Rådgiver & Partner

 

Den digitale transformation kommer i mange former og farver, og det kan være svært at finde ud af, hvordan du griber den an. Hvor skal du begynde? Mit råd er at sige til dig selv, at du vil holde op med at tænke i digitale samlebånd og i løsrevne projekter. Hold op med at nøjes med output.

Kom i gang med en integreret, kreativ og helhedsorienteret tilgang til din digitale transformation. Det understøtter din forretning bedre, og det vil hjælpe dig med hele tiden at forholde dig til, om du opnår bedst muligt værdi, outcome, med dine digitale tiltag.

Hos Reload hjælper vi andre med at komme væk fra samlebåndet. Mindsettet ligger nemlig dybt i mange og tvinger os alle ned i en grøftekant, hvor vi graver løs uden rigtigt at tænke os om. Vi tror, det kun gælder om at skovle hurtigt, dvs. køre isolerede projektforløb, hvor features spyttes ud på samlebånd. De nyeste teknologier og trends får ofte lov at styre retningen uden, at der stilles spørgsmål til, om indsatsen reelt vil løfte forretningen til nye højder.

Backlog Blues

De traditionelle organisationsstrukturer og projektmetoder har en stor del af skylden. De fastlåser alle parter i et slags tunnelsyn og siloopdelt virkelighedsopfattelse. Folk fastholdes i tankemønstre som “Den oprindelige projektramme dikterede mål x,y,z, så dem skal vi fortsat gå efter.” Gamle opgaver som er blevet midlertidigt parkeret i en backlog og gemt til ‘efter lancering’, giver en falsk opfattelse af, at man skal følge en lige graf, og vi kan risikere at holdes fanget i en forældet virkelighed. Sandheden er, at backloggen af opgaver kan være irrelevant nu, og du risikerer at ramme helt ved siden af, hvis du gennemfører dem uden at forholde dig kritisk til dem

 
 

Lytter du nok?

Stil dig hellere ude på gaden, ligesom købmændene gjorde før i tiden. Drik en kaffe med de forbipasserende. Spørg dig selv hver dag: “Hvad siger de mennesker, som bruger vores services og produkter? Lyt efter! Stemmer det overens med de mål, vi har sat os?” Hvis ikke, har du så modet til at invitere dem indenfor og handle på, hvad de siger, selvom det måske står i direkte modsætning til dine egne eller ledelsens planer?

 

Vil du have mere indhold af denne dur?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev!

 
 

Det kan også være en god idé at se kritisk på de oprindelige mål, I satte for jeres digitale løsninger. Giver det mening at forfølge de samme mål i dag?

Sådan nogle overvejelser ville jeg personligt bruge noget af mit budget på. Det øvrige budget ville jeg bruge på at arbejde med udgangspunkt i de svar, du løbende får.

Heldigvis begynder flere at løfte blikket og se fordelen ved at træde ud af grøftekanten. Mange af dem der lykkes i dag, har en tilgang til forretningsudvikling, hvor de tør skære sig fri af ‘plejer’. Hos dem er et digitalt mindset givet og integreret i den måde, de tænker deres forretning på. De har ikke isolerede ‘digitale budgetter’ eller ‘digitale afdelinger’. De insisterer på at smelte forretning, strategi, design, UX, test og udvikling sammen i helstøbte teams, der hele tiden udforsker, bygger og forbedrer deres produkter og services. Resultatet er, at de udvikler digitale løsninger, som virker i virkeligheden.

Gør op med samlebåndets tyranni

Hvis du beslutter dig for at droppe samlebåndet, vil du opdage, at du for færre midler kan rykke på mere. Du behøver ikke længere kaste dig ud i store, dyre projekter, hver gang du skal gøre en forskel. Tværtimod. Det er faktisk i de mindre, løbende indsatser, at du kan vinde mest med dine digitale løsninger.

Den digitale transformation af din forretning er og skal være konstant og insisterende. Så kan du for alvor komme ud af starthullerne. Bring mennesker sammen omkring dine løsninger, inddrag alle parter fuldt ud og undgå at lade dig styre af rigide setups og unødvendige rammer. Det er sådan, du kan arbejde kreativt og innovativt. Sæt udviklingsprocessen fri og tænk hellere “adfærd” og “mennesker”. 

Det er sådan, vi arbejder hos Reload, og vi elsker at hjælpe med at skabe de gode resultater. Læs mere om vores tilgang og samarbejdsform.

 
 
 

Har du spørgsmål?

Jeg er altid klar på at sparre, snakke videre eller svare på spørgsmål!

Send endeligt et digitalt brev min vej, og så snakkes vi ved.

 
 
Forrige
Forrige

Drop projekterne

Næste
Næste

Hvad koster et nyt website?