Hvorfor blev Mikkel udvikler?

Skrevet af

Christian Klintholm
Kommunikationsansvarlig

 

Alle veje fører til Rom

Der findes unægteligt mange veje og valg, der har gjort, at du er endt dér, hvor du er den dag i dag. Det er nok de færreste, der kan sige, at livet var én lige vej fra A til B.

Personligt kommer jeg eksempelvis fra en beskeden karriere i billedkunsten, men i dag arbejder jeg i Reload, et digitalt bureau, hvor jeg laver video, foto, design, slides, indretning… og alt muligt gejl. Jeg havde aldrig kunne forudse, at jeg ville have endt her.

I fire år af mit voksenliv arbejdede jeg som underviser og skulle rådgive mange unge omkring karrierevalg, og ofte måtte jeg fortælle dem en gammel slager, som jeg selv havde fået fortalt før:

Vejen til at være kreativ er kreativ.”

Sagt med andre ord, der er ikke én vej til den karriere, du ønsker. Det er noget, der gør sig gældende, hvis du vil være kunstner eller have et arbejde, hvor du kan udfolde dig kreativt.

Sådan er det med kunstfolk. Da jeg startede i Reload fandt jeg så ud af, at det også gjorde sig gældende inden for IT-branchen. Det er faktisk de færreste folk i Reload, der har trådt lige præcis den samme sti - og alligevel er de endt her.

Hvordan fandt Mikkel vejen?

Der findes forskellige uddannelser i landet, der tilbyder en vej ind i udvikler-gerningen, men det er ikke den eneste måde at blive udvikler på.

Mød Mikkel Blyme! Mikkel er udvikler i Reload, og han har taget en halv-konventionel vej til at blive udvikler - men da han startede på Multimediedesign i sin tid, da vidste han faktisk slet ikke, at det var dét, han ville. Det samme kan man med ro sige om Mathias Piletti, der er uddannet fysioterapeut fra Esbjerg, og først senere i sit liv omlagde sin rute for at blive udvikler (helt uden uddannelse) her hos os i København.

Jeg samlede Mikkel og Mathias i vores store mødelokale med et par mikrofoner for at høre lidt om, hvorfor (og hvordan) de blev udviklere. Det kom der den samtale ud af, som du kan høre/se i videoen ovenfor.

I samme omgang fik jeg også lov til at spørge, hvad der var det bedste (og det dårligste) ved at være udvikler. Måske kan du nikke genkendende til nogle af de ting, der bliver sagt.

Du kan lytte til afsnittet hér eller se det ovenfor i videoen!

 
 
 
 

Har du input?

Ris/ros modtages altid. Hvis du har idéer til emner, vi skal dække i vores podcaststudie, så er det også velkomment. Bare skriv en mail til mig!

 
Forrige
Forrige

Jagten på det perfekte arbejdsliv

Næste
Næste

Drupal er sprællevende