JOBOPSLAG

UX/UI-designer til digitalt bureau

 
 
Ansøgningsfrist: 9. august 2026
 

Er du håbløs æstetiker, der elsker at nørde digitalt design og bygge gode designsystemer? Har du lyst til at arbejde med en no-bullshit-tilgang til tingene og være en del af Danmarks måske hyggeligste arbejdsplads?

Så er det nok dig, vi leder efter. Well … hello there!

 

Som digital designer skal du være god til at pege på wireframes, når fotografen tager billeder.

 
 
Opsummering
 

Bliv en del af #holdet

I Reload har vi i mange år haft succes med at udvikle digitale løsninger for vores kunder – løsninger som vi er utroligt stolte af. Hvad end det er, forretningskritiske websites bygget på komplekse integrationer eller generel rådgivning om digitalisering, strategi og proces.

Selve design-delen af vores løsninger har tidligere være noget, som vi har brugt eksterne samarbejdspartnere og freelancere til, men i 2023 satte vi os for at design skulle være en integreret faglighed i vores teams. Det har været en stor succes, og det er derfor atter en gang tid til at finde den næste kollega.

Vi tilbyder kort fortalt:

  • Fuldtidsstilling som UX/UI-designer med tiltrædelse 1. oktober.

  • Et afvekslende og udfordrende job i et afslappet miljø ved søerne på Frederiksberg.

  • Flextid, mulighed for hjemmearbejde, sundhedsforsikring, skøn frokost fra Meyers og alle mulige andre dejlige goder.

  • Fantastiske kollegaer, hyggelige sociale arrangementer og team-ture.

  • Fokus på både faglig og personlig udvikling + et årligt tech- og uddannelsesbudget.

  • Fornuftig løn efter kvalifikationer, self!

 
 
OM dig
 

Hvem er du, egentlig?

Som udgangspunkt er du en nysgerrig, problemknusende designer med bred erfaring inden for UI/UX design. Du trives med at have forskellige hatte på og er god til at veksle mellem wireframe og high fidelity design. Du er begejstret for dit metier, og har masser af kilometer i benene inden for de digitale kanaler. Du er dreven i designsystemer og taler frontendernes sprog. Du har naturlig sans for æstetiske detaljer og kender til best-practices, og dit fokus er altid på brugervenlighed og forretningsværdi. Du har som minimum snust til AI i din proces, men allerhelst allerede dykket godt ned i AI værktøjer og ser værdien i at bruge teknologi til at skabe værdi, hvor det er vigtigt. 

Du behøver ikke være “Senior”, men du skal kunne være selvkørende og have en vis erfaring. 

Hvis vi lukker øjnene forestiller vi os, at du har:

  • min. 4 års erfaring, gerne på bureau-niveau.

  • erfaring med at arbejde agilt og kender til scrum.

  • arbejdet med designguides og designsystemer.

  • en forkærlighed for Figma <3 

  • dykket ned i AI værktøjer som fx Claude Design.

  • forståelse for at omsætte forretningsbehov til brugervenlige digitale brugergrænseflader.

  • holdninger til tingene – og du er ikke bange for at dele dem med os andre!

Det allervigtigste er, at du er rar at arbejde sammen med.

Hvad skal du lave her?

Du skal både arbejde med UX og UI. Lidt ligesom indenfor udvikling, hvor full stack udviklere har en force, ved vi også, at det gælder for dig. Vi har dog nok brug for en person, der er lidt mere optaget af design- og UI-delen, men som har lyst til at blive stærkere på UX, de strategiske aspekter og brugerindsigt.

Du vil få en alsidig hverdag, hvor du både skal kunne rådgive og være udførende. Det ene øjeblik vil du sidde med i sprintplanning med kunder, og det næste forbyber du dig i at vedligeholde det gode designsystem.

Et par af de ting, vi forestiller os, at du skal lave, kunne eks. være:

  • Designnørderi og æstetik. Alt fra sparring på små komponenter til nye større designs, du går ikke af vejen for at nørde en mikro-interaktion og vedligeholde designsystemer.

  • Brugerflows og løsningsorienteret design på wireframe niveau med godt blik for løsningen.

  • Omsætning af viden og ideer visuelt, bl.a. i Figma og Claude Design, som vi bruger.

  • Udvikling og vedligeholdelse af designsystemer.

  • Oversættelse af eksisterende designlinjer til digitalt brug.

 
 

Du bliver del af holdet sammen med Casper og Sune, som er Reloads dygtige designere. De er også dygtige til at tage på designmatters og gå i farverigt tøj, der ser godt ud på billeder.

 
 
Vores tilgang

Hvordan arbejder vi?

Vi tager ansvar! Vores kunder kommer typisk med et kaos af forventninger, ønsker, muligheder og begrænsninger. Vi tager ansvaret for at få det hele struktureret, så vi som team kan arbejde hen mod afstemte strategiske mål indenfor afstemte økonomiske rammer. 

Vi arbejder med en letvægts Scrum-ish proces. Vi excellerer i tværfaglige teams, som typisk består af en blanding af Reload-folk, kunders egne folk og evt. flere samarbejdspartnere. Vi går meget op i, at alle forstår vores kunders situation, og ofte er alle i teamet med til at definere de strategiske tanker og business cases.

Vi er bundærlige og gennemsigtige med, hvordan vi bruger tid, og hvad vi tænker. Vi siger fra, hvis vi synes, at noget ikke giver mening - og vi roser hinanden for de gode ting. Der er ikke de store hierarkier, og alles holdninger og perspektiver bliver taget seriøst.

Vi søger aktivt at opnå meget kollegiale forhold med vores kunder og samarbejdspartnere, og de sidder som regel hos os 1-2 dage om ugen. Vi spiser frokost sammen, og der er altid plads til at tale om livet uden for arbejdet. Vi er hele mennesker på arbejde. Sådan sikrer vi, at samarbejdet med kunden ruller.

Vores lange kundeforhold betyder, at vi arbejder mindre projektorienteret og i stedet mere langsigtet og ofte mere inkrementelt med vores løsninger. Som designer vil du arbejde tæt sammen med udviklere og ofte ende med at fikse de sidste designtweaks i browseren.

Vi har ikke et typisk bureau-kunde/leverandørforhold.

Ja, vi er faktisk ret kompromisløse ift. proces og afviser gerne opgaver, hvis kunden ikke vil køre agilt og med fornuftige budgetter – eller hvis der bare ikke er god kemi. Så vi byder ikke ind på opgaver med upfront definerede kravspecifikationer, og vi prioriterer en fornuftig forventningsafstemning helt fra første møde, også selvom det betyder, at potentielt spændende kunder falder fra – Ellers bliver det bare en ærgerlig oplevelse for alle parter.

Hvis du synes, det er spændende at læse videre, så står vores tilgang hér

 
 
 
 
OM OS

Hvilke kunder har vi?

I Reload får du mulighed for at arbejde med kundetyper, der spænder fra de mellemstore til de helt store løsninger, og derigennem gøre en forskel for millioner af brugere. Vi arbejder lige nu med spændende kunder som LokalBolig, Det Digitale Folkebibliotek, Albatros Rejser, BUPL, ATP, Reykjaviks Biblioteker, Fonden for Håndværkskollegier og Det Danske Spejderkorps.

Hvad er det dér Reload?

Reload blev grundlagt tilbage i 2010 af Kasper og Rasmus. Som bureau har Reload en historie som Drupal-hus med benene solidt plantet i tung teknik, men senere hen er vi blevet blødere og begyndt mere at fokusere på strategi, forretning og brugerforståelse.

Vi er pt. 21-22 ildsjæle, som har til huse i en hyggelig gammel herskabslejlighed på Frederiksberg. Vi arbejder i en meget flad organisation, hvor alle har meget frihed og høj indflydelse på dagligdagen. Der arbejdes med stor respekt for hinanden og med ønsket om stor gennemsigtig i alle beslutninger. Her er høj fokus på faglig og personlig udvikling, trivsel og fælles relationsture til udlandet, samt mange sociale arrangementer.

Vi går meget op i, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde, og at vores aftaler med kunderne er realistiske. Meget sjældent har vi pressede deadlines, og vi er ekstremt fleksible med både arbejdstid og sted.

Arbejde er ikke alt

Arbejdet er ikke det vigtigste i livet. Det ved vi godt og har derfor et udtalt fokus på work-life-balance. Vi er mange med børn, sideprojekter og hobbyer - vi kender alt til behovet for fleksibilitet. Og så tror vi simpelthen ikke på overarbejde og 50 timers arbejdsuger!

Når du er glad og har overskud, så laver du også dit bedste arbejde, og det kommer Reload og vores kunder til gode. And that’s a fact, jack!

 
 
sammenhold 4 realz
 

Vi kan godt lide at rejse sammen. Vi har både været i Marokko og køre på ATV, Island for at bestige gletschere, i Sverige for at sejle i kajak og lave mad over bål og også i de Transsylvanske bjerge. Her ser du vores tur til Grønland i 2025.

 
 
 
Hør det fra André
 

Walkie the talkie

Nemt at sige, men vi tror på det, vi prædiker - og vi følger op på det, så det ikke bare er varm luft og bullshit. Det er noget, vi i hverdagen kalder “The Reload Way”. Hvis du vil vide endnu mere om, hvilke værdier der driver os, og hvordan vi fungerer internt, så kan du læse om disse værdier.

Og mens det selvfølgelig altid fedt er at blære sig med sin kultur, så behøver du ikke tage vores ord for det. Du kan f.eks. lytte til André Lodder i stedet. André observerede Reload sidst i 2022, som del af en HR-undersøgelse, han lavede, og havde følgende at sige om os:

 
 
 
SEND ANSØGNING
 

Er vi det rette match?

Så synes vi, at du skal sende os en ansøgning, tak.

Den skal indeholde:

  • En motiveret ansøgning

  • CV

  • Links eller PDF med portfolio. Vi vil så gerne se visuelle referencer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så smid en mail efter vores Head of UX & Design, Casper Hach, på casper@reload.dk

NB: Inden du søger, så bliver vi også nødt til at fortælle, at arbejdssproget i Reload er dansk - og vi har næsten kun danske kunder. Det er altså et krav, at du læser, skriver og taler dansk.

Send din ansøgning til job@reload.dk (eller tryk på den gule knap)!

Ansøgningsfristen er 9. august 2026 kl 23.59