Lær om “dynamisk budgettering”
NB EVENTET ER AFHOLDT
Hvordan styrer vi økonomien i et agilt projekt, hvor alt kan ændre sig?
Det lyder måske lidt tørt, men dette er faktisk ét af de mest relevante spørgsmål, både for vores kunder og for os som konsulenter. med mindre vi beslutter noget andet, skal rammebudgettet holde, og det er essentielt, at vi bruger de penge, vi har, smartest muligt.
Men hvordan skal man håndtere budget og scope, når man arbejder agilt? Vi plejer vi at forklare det med et begreb, vi kalder for “fest-budgettet”.
Fest-budgettet
Forestil dig, at du har fået det fulde mandat til at planlægge en firmafest. Du har fået 50.000 kr.
Du starter med at overveje, hvilken slags fest du vil holde. Er maden eller dansen det vigtigste? Herfra kan du groft prioritere dit samlede budget i en række overordnede poster. Du forestiller dig noget med 10.000 til flotte lokaler, 20.000 til en 3-retters menu, 5000 til god vin til ganen, og så har du 15.000 til en DJ der kan sætte gang i festen!
Herefter bladrer du gennem supermarkedernes tilbud og sammensætter en menu. Du ser nogle utroligt lækre jomfruhummere, og det skal jo være en god fest, så ja sgu, det gør du! Chefen sagde jo, at det skulle være lidt lækkert, ikk? Men de er alligevel dyre! Du er allerede med forretten ved at sprænge budgettet, fordi du vil give den gas.
Nu står du så i den situation, at du skal prioritere: Skal vi droppe 1. Cru Chablisen? Eller er Spotify i virkeligheden nok til at spille op til dans? Noget skal i hvert fald prioriteres, hvis budgettet skal holdes (konsulent-speak for “skæres væk”).
Dog får du den idé, at folk godt kan give en tyver for drinks i baren, og på den måde kan du regne med at tjene lidt hjem. Det viser sig desuden, at flere af de ting du skal bruge fra supermarkedet er på tilbud da du er nede og handle. Samlet set er du reddet på målstregen, og du slipper for at spørger chefen om at tilføre flere midler til fest-budgettet denne gang.
Fest i en digital verden
Dette eksempel kan overføres direkte til vores arbejde med at lave digitale løsninger. Her arbejder vi bare med Epics, user stories og point-estimater. Dynamikkerne er de samme - vi forklarer, hvordan vi holder styr på det hele og hjælper med at prioritere og planlægge det hele, så ingen pludselig står nede i kassen med en uventet stor regning.
Vær med - og del dine egne erfaringer
Formatet for arrangementet er, at vi ikke skal være flere end, hvad vi kan være i vores store mødelokale, og det derfor bliver nogle lidt intime erfa-lignende snakke omkring et par af disse emner, hvor vi forventer at være mellem 8-15 deltagere. Vi laver et kort, inspirerende oplæg om emnet, men guldet kommer, når vi deler erfaringer, udfordringer og problemer sammen på tværs af bordet, så vi forventer altså, at det bliver ganske interaktivt.
Bag eventet står både Alice Thode Jensen og Rasmus Luckow-Nielsen, som begge har arbejdet intensivt med de agile metoder inden for det digitale felt i 12+ år.
Vi vil generøst komme med alle de erfaringer, vi har lært på den hårde måde, og er heller ikke blege for at tale om de mange mange fejl, vi har begået gennem årene.
Hvor, hvornår, hvad så?
Det hele går ned onsdag d. 8. maj 2024 fra kl. 9 - 10
Der er crossainter og kaffe fra kampstart, oplæg går igang kl. 9 sharp, og der er afsat en halv time bagefter til diskussion, hvis du lyster.
Adressen er Suomisvej 2, 3. sal, 1927 Frederiksberg C (ring på hos “LIFTOFF”). Vi åbner dørene fra 08:45.
Hvem er mødet rettet imod?
Alle, der bekymrer sig om at styre budgetter i agile (digitale) projekter.
Typisk produkt ejere, chefer, projektledere osv.
Tilmelding med først-til-mølle-princip
Tilmeldingen er lukket. Eventet er jo blevet afholdt :)
Mød Rasmus
Rasmus Luckow-Nielsen er administrerende direktør i Reload og har i dag flere kasketter - lige fra ledelse til salg og kommunikation.
Men Rasmus har også en fortid som både udvikler og projektleder, og har derfor deltaget i digitale udviklingsforløb på de fleste pladser.
Siden Reloads opstart har han derfor også stået i spidsen for mange agile samarbejder og fungeret som en prædikant for Reloads agile mindset og ikke mindst metoder i den digitale verden, og har derfor også en masse erfariger med i bagagen.
… og mød Alice!
Alice er meget passioneret omkring agile metoder og har de sidste +10 år arbejdet med webudvikling som agil projektleder med en lang række komplekse løsninger bag sig.
Hun faciliterer processen, rapporterer om status og er i det hele taget bindeled mellem teknologi, strategi og kreativitet, mens hun holder fokus på forretningsværdien og sikrer, at kommunikationen glider, og at alle løber samme vej. Hun er kendt for sine skarpe holdninger og no-bullshit-facilitering.
I dag er Alice også partner i Reload, samt Head of Agile Practices.