Tilbage til Alle begivenheder

Når IT-projektet bare ikke må fejle

  • Reload A/S Suomisvej 2 Frederiksberg, 1927 Denmark (kort)

Julie og Anne deler ud af gode (og dårlige) erfaringer fra deres arbejde på det nye information.dk

Når IT-projektet bare ikke må fejle

NB EVENTET ER AFHOLDT

At udvikle kritisk IT-infrastruktur - uden at forstyrre brugeroplevelsen og samtidig holde forretningen kørende - kan give selv de mest erfarne IT- og digitalt ansvarlige sved på panden. Hvordan jonglerer man mange bolde, sørger for en god proces og holder interessenterne glade, mens man skal holde sit digitale projekt kørende og have respekt for, at det skal virke i hverdagen?

Kom til morgenmøde hos Reload tirsdag den 1. oktober med chef for data, it og udvikling hos Dagbladet Information, Julie Lykke Sørensen, og projektleder og rådgiver i Reload, Anne Skovbo.

Få indsigt i samarbejdet mellem Reload og Dagbladet Information om lanceringen af det nye information.dk, et IT-projekt “der bare ikke måtte fejle”, og hør hvordan et unikt setup skabte den nødvendige tryghed i samarbejde og leverance.

Hvad vil vi konkret komme ind på?

  • Du vil bl.a. få lavpraktiske indsigter ind i, hvordan værktøjer og metoder, såsom “omvendt Impact Mapping”, hjalp Information med at styre delmål og samtidig have øjnene på bolden.

  • Du får et blik behind-the-scenes i vores interne powertool, “PL-arket”, som har været essentiel for vise fremdrift og kontinuerligt sikre, at vi rammer vores fælles slutmål.

  • Du får svar på, hvad man gør, når to firmaer skal arbejde sammen, og der er værdisammenstød.

  • En masse gode “war-stories” :)

Hvem er dette event til?

  • Morgenmødet henvender sig primært til dig med ansvar for forretningsudvikling, såsom chefer for IT og data, samt digitale projektledere.

  • Indholdet er særlig relevant for dig, der står overfor en digital transformation eller lancering og leder efter do’s and don’ts.

Hvor, hvornår, hvad så?

  • Det hele løber af stablen tirsdag d. 1. oktober 2024 fra kl. 9 - 10

  • Adressen er Suomisvej 2, 3. sal, 1927 Frederiksberg C (ring på hos “LIFTOFF”). Vi åbner dørene fra 08:45.


Der vil være kaffe og morgenbasser, og hvis man har lyst til at tale sammen efterfølgende, så hænger vi ud en halv times tid og snakker løst og fast om problemer og udfordringer.

Tilmelding

Der er lukket for tilmelding. Eventet er afholdt, jo!

 

Julie Lykke Sørensen

Julie Lykke Sørensen er chef for data, IT og udvikling hos Dagbladet Information.

Originalt er Julie uddannet Cand.public. fra Syddansk Universitet og har brugt det meste af sin professionelle karriere i mediebranchen, bl.a. som projektleder i Jysk Fynske Medier og hos Teknologiens Mediehus, hvor hun var projektchef. De sidste 2,5 år har Julie brugt hos Dagbladet Information, hvor hun har ledt udviklingsafdelingen og arbejdet intenst for at få app og web til at funke.

Julie brænder for digital produktudvikling, og trives især i projekter med løbende udvikling, hvor puls og deadlines mødes i en højere enhed - selvfølgelig med respekt for hverdagens virkelighed.

 

Anne Skovbo

Anne Skovbo er projektleder & rådgiver i Reload.


Med en baggrund i litteratur- og kulturformidling, samt flere jobs på kundesiden, så har Anne nogle andre erfaringer og perspektiver end mange andre i Reload. Hun faciliterer processen, rapporterer om status og er i det hele taget bindeled mellem mange processer, mens hun holder fokus på forretningsværdien og sikrer, at kommunikationen glider, og at alle løber samme vej.


Anne har været projektleder på vores samarbejde med Dagbladet Information, og i dag bruger hun det meste af tiden på at sikre, at De Digitale Folkebiblioteker kommer i havn med deres store digitaliseringsprojekt - så hun ved om nogen, hvad vigtigheden af god proces betyder!

Forrige
Forrige
29. august

God forretning med designsystemer

Næste
Næste
24. oktober

Digital disruption i medier, abonnements- og medlemsvirksomheder