Tilbage til Alle begivenheder

Digital disruption i medier, abonnements- og medlemsvirksomheder

  • Reload A/S Suomisvej 2 Frederiksberg, 1927 Denmark (kort)

Stine Carsten Kendal, adm. direktør hos Dagbladet Information holder keynote om den digitale fremtid for mediehuse.

NB EVENTET ER AFHOLDT

Torsdag d. 24. oktober, inviterer vi i Reload til et spændende event om digital forandring i samarbejde med Dagbladet Information.

Nyheds- og vidensmedier, og andre abonnements- og medlemsdrevne virksomheder, står endnu engang midt i en voldsom digital disruption. Forandringshastigheden i udbud af indhold og brugeradfærd har fået et ekstra nøk op med AI og andre revolutionerende teknologier, som gør at mediehuse skal forholde sig til teknologi og strategi på atter en ny måde. Arbejdsgange, indholdsproduktion og forretningsmodeller udfordres, mens organisatoriske- og individuelle kompetencer skal gentænkes.

Vi samler de bedste for at snakke om dette

Hos Reload har vi samarbejdet med flere nyheds- og vidensmedier og har senest hjulpet med udvikling og lancering af et nyt Information.dk.

Vi samler ledere på tværs af nyheds- og vidensmedier - og andre abonnements og medlemsdrevne virksomheder - for at stille skarpt på de største udfordringer anno 2024 og i fremtiden - og forsøger at blive klogere på, hvordan medierne bør agere for at sikre langsigtede bæredygtige forretningsmodeller. Så kom til et hyggeligt og lærerigt event i oktober, hvor vi får rigelig mulighed for at fundere over fremtiden og stille spørgsmål til digitaliserings udfordringer og muligheder!

Hvem er dette event til?

  • Eventet er målrettet den øverste ledelse, samt ledere med ansvar for forretningsudvikling og digitale projekter

Hvad kommer vi (bl.a.) ind på?

  • Hvordan AI påvirker indholdsarbejde

  • Hvilke konkrete forandringer der vil ske i mediebranchen

  • Hvordan forandringerne påvirker abonnementsforretninger, og hvad du kan gøre for at imødegå det.

  • Og så bliver der snak om, hvordan du skal organisere dig til succes, samt hvilken kultur der er nødvendig at fremelske.  

Hvor, hvornår, hvad så?

  • Det hele løber af stablen torsdag d. 24. oktober 2024 fra kl. 14 - 18

  • Adressen er Suomisvej 2, 2. sal, 1927 Frederiksberg C (ring på hos Reload).

Program

  • Dørene åbner kl 14

  • Reload byder velkommen (14:30)

  • Keynote med adm. direktør hos Dagbladet Information, Stine Carsten Kendal

  • Inspirationsoplæg af Andreas Marckmann, ansv. chefredaktør og adm. direktør på Fagbladet Folkeskolen, om AI og mediernes rolle

  • Oplæg af Reload om hvilke kompetencer der skal til for at lykkes med digital transformation

  • Q&A og diskussion.

  • Netværk og forfriskninger!

Eventet er formelt set færdigt omkring kl 18, men der er drinks så længe, lysten er der 🍹

Tilmelding

Der er lukket for tilmelding. Eventet er afholdt, jo!

 

Sig hej til dine speakers!

Foto af Sille Veilmark

Stine Carsten Kendal

Stine Carsten Kendal er en dansk erhvervsleder, som i december 2016 afløste Mette Davidsen-Nielsen som administrerende direktør på dagbladet Information, hvis udviklingsdirektør hun var indtil da. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har siden videreuddannet sig i kommunikation og ledelse i mediebranchen.

Før hun blev udviklingsdirektør på Dagbladet Information har hun haft lederstillinger hos medierådgivningsfirmaet Kontrabande hhv. Mandag Morgen.

 
Andreas Marckmann hos Reload

Foto: Jacob Nielsen

Andreas Marckmann Andreassen

Andreas Marckmann er ansv. chefredaktør og adm. direktør på Fagbladet Folkeskolen.

Som person er Andreas drevet af at lave verden om med kvalitetsjournalistik, der gør en forskel i samfundet og løfter det nørdede op, så alle kan forstå det.

Han er derudover bl.a. forfatter til flere bøger, og optræder tit i medierne og er en erfaren foredragsholder i ind- og udland. Andreas underviser ydermere i digital udvikling og strategi, automatisering og AI, nye kompetencer og digital dannelse, presseetik og EU.

 

Rasmus Luckow-Nielsen

Rasmus er administrerende direktør samt partner i Reload og har en strategisk, ledende rolle. Så hjælper han også til i kommunikations- og salgsafdelingen en gang i mellem.

Siden barnsben har Rasmus været nysgerrig på teknologi og kan ikke fornægte sin baggrund som udvikler. De senere år har særligt AI været et interesseområde, specielt AI’s betydning, risici og muligheder for samfundet på lang sigt.

Forrige
Forrige
1. oktober

Når IT-projektet bare ikke må fejle

Næste
Næste
14. november

God forretning med designsystemer