Det første skridt til data-nirvana

 
Skrevet af

Nikolas Bang Manscher
Projektleder & rådgiver

 

Data afstedkommer utroligt mange samtaler i professionelle kredse i disse år - men også i de private efter ord som “persondataforordning”, “GDPR”, “følsomme personoplysninger”, og lignende sidste år fandt vej til privatsfæren i forbindelse med den nye EU-lovgivning på området.

 
 
 

Denne tekst handler ikke om denne lovgivning, men behovet for lovgivning på området er en udmærket indikation på, at der sker nok med data til, at man bør følge med. Virksomheder som Google, Facebook, Amazon, og flere andre giganter på området har i årevis samlet og udnyttet data, og gjort det til deres forretning¹ - både til at sælge relevant reklameplads, men også i optimering af salg generelt. Behandling af data kan dog hjælpe på mange flere områder til optimering og understøttelse af beslutninger, og bliver dermed i højere og højere grad relevant for alle virksomheder og offentlige institutioner, hvor IT spiller en integral rolle - og hvor gør det ikke det?

Datamængde og tilgængelighed stiger - udnyt det!

I GDPR-sammenhæng er data oplysninger om personlige individer, men data kan være meget andet som f.eks. adfærdsmønstre, købshistorik, eller en helt simpel tekst, der ikke er koblet til en person. Faktisk er det først for relativt nylig, at data er blevet personlig - det vurderes, at vi i menneskets historie frem til 2005 har genereret 130 exabyte data, i 2013 var vi oppe på 4.400 exabyte data, og i 2020 forudsiges dette tal at være over 44.000 exabyte. Man behøver ikke kende en exabyte for at forstå, at denne udvikling i datamængder er eksponentiel, men for god ordens skyld går der 1 milliard gigabyte, som du kender dem fra din telefon, på 1 exabyte - og 1 gigabyte svarer i grove træk til ca. 3334 bøger. Det er altså vanvittige mængder, vi har med at gøre allerede nu, og det bliver kun vildere, da vi gemmer flere og flere oplysninger om hinanden.

 
 

Virksomheder taber potentiel værdi hver gang, de ignorerer data

Det er de største spillere på markedet, der allerede forstår at udnytte data og tage deres broderpart af markedet - og nogle af dem er endda relativt unge virksomheder, der "bare" har forstået at udnytte potentialet tidligt. Derfor er der også i dag mange, der begynder at være klar over, at de nok burde gøre noget ved "det der data", og det afføder de mange samtaler, jeg startede med at nævne. Desværre lader det for mange til at blive ved snakken i stedet for at komme i gang. I praksis betyder det, at jeg tit bliver mødt med noget i retning af “det kigger vi på i næste projekt” eller “vi skal i gang, men vi skal lige finde økonomi, og så ved vi i øvrigt heller ikke, hvor vi skal starte”.


Det ender med at være samme devise som slankekuren, der starter “på mandag”, men hvis du allerede nu ved, det er vigtigt, og noget du skal gøre, selvom det ikke er rart eller ligetil - hvorfor så ikke bare komme i gang? For potentialet er stort for alle, men det kræver, at man som virksomhed/leder/medarbejder tager første skridt på disse nye veje. Potentialet ligger typisk i grundlæggende optimeringer af dine brugeres oplevelse, men den sande værdi ligger efter min mening i at skabe grundlag for en dybere forståelse af dine brugeres faktiske behov, beslutningsprocesser, og adfærd. Denne indsigt er essentiel for at løse de faktiske problemer og udfordringer, dine brugere møder, og dette er i sidste ende første skridt lige meget, om du ønsker fastholdelse af dine brugere, finde flere brugere, eller et hvilket som helst andet mål I har sat jer for. Og for at fortsætte metaforen om slankekuren handler det ligeledes her om bevidsthed, mindset, og ændrede vaner og ikke en “alt eller intet” tilgang.

Sådan tager du første skridt mod data-nirvana

Der er med andre ord brug for en data-bevidsthed for at komme i gang - og med det for øje er her mine 5 bud på, hvad du kan gøre for at få denne bevidsthed under huden:

 
 
 
 
 

Tak fordi du læste med

Det er mit håb, at du med disse 5 forslag har fået mod på at tage første skridt til at gøre data til et integralt redskab, der løfter dig og dine kolleger til nye højder, men hvis det stadig virker som lidt meget så husk at første skridt mod data-nirvana blot er ren bevidsthed :)

  1. Om Facebook og Google, og om Google

  2. Google Cloud AI, IBM Watson, og andre

 
 

KONTAKT
 

Har du spørgsmål?

Jeg er altid klar på at sparre, snakke videre eller svare på spørgsmål.

Skriv til mig og få en uforpligtende snak om din egen data-situation!

 
 
Forrige
Forrige

Nulfejlskulturen i it-verdenen medfører ikke færre fejl

Næste
Næste

Smid planen væk (og skab værdi i stedet)