A-holdet fra Frederiksberg.
-
Rasmus Luckow-Nielsen
Adm. direktør & partner
Rasmus har en ufattelig ro og optimisme, som gør ham utrolig svær at slå ud af kurs. Han er derudover god til at rumme mange forskellige mennesker og holdninger - hvilket der er brug for i Reload - og så er han god til at give plads, så folk kan gøre det, de er gode til.
Rasmus er en problemløser af natur, og så er han voldsomt ihærdig. Kombiner det med hans naturlig interesse for hans medmennesker, og så har du en springfarlig kombination i vores adminstrerende direktør.
Den veltilberedte morgenkaffe er vigtig for en god dag, og byder du op til dans på et bordtennisbord, så vid, at der ikke bliver holdt fingre imellem. Han er en dårlig vinder. -
Alice Thode Jensen
Rådgiver, partner & agil-prædiker
Alice er typen, der utrætteligt arbejder på at skabe bedre agile processer, så vi som virksomhed kan give mest mulig forretningsmæssig værdi til vores kunder.
Hun excellerer i at få det abstrakte og teoretiske gjort konkret og virkelighedsnært. Der bliver ikke lagt ord imellem. Alice er lynhurtig til at skære ind til benet, og hun kalder bullshit, hvis hun lugter det.
Derudover er Alice vores rejse-kaptajn, der altid vælger, hvor næste Reload-tur skal gå til. Hvis det kan blive lidt skævt, lidt anderledes og måske lidt farligt, så er det ekstra godt.
Når hun ikke er her på kontoret, så kan du finde Alice på Lolland, hvor hun er igang med at bygge et sommerhus - fra bunden (!) -
Nikolas Bang Manscher
Projektleder & Rådgiver
Nikolas har flere kasketter på i Reload. Han er projektleder og rådgiver, og så er han i den grad vores go-to-guy, når det kommer til GDPR. For hans krøllede tekniske hjerne har på en eller anden måde nemmere ved at fatte alt det komplekse jura, der følger med her. Tak for det!
Ellers er Nikolas et omvandrende leksikon, når det kommer til computerspil, film, tv-serier, musik og alle de skuespiller og artister de indbefatter.
Nikolas er også et passioneret og festligt menneske, og er i det hele taget interesseret i samvær, mennesker og hvad der får folk til at trives.
-
Kasper Garnæs
Teknisk direktør & partner
Kasper trives bedst, når han knuser problemer med kode. Og det gør han exceptionelt godt, så han fungerer på mange måde som spillende træner i Reload. Han både udvikler og hjælper de andre udviklere med at blive bedre, hvilket han har gjort lige siden, han var med til at starte Reload tilbage i 2010.
Kasper foretrækker syrlige drinks og bitre øl - og elsker generelt gode spiseoplevelser. Men han kan bare ikke tåle at bestille den samme ret som andre, så det kan give visse udfordringer ved restaurantbesøg.
-
Achton Smidt Winther
Seniorudvikler & arkitekt
Achton udstråler lidt mystik. Ud over at der kun er 7 andre i Danmark, som bærer hans navn, så har han også en fortid med at bo i mange forskellige lande.
Men her i Reload er han ikke til at rokke. Han er også en af vores store problemknusere, og de seneste mange år har han været en fast og elsket mand på LokalBolig teamet, hvor han kærligt går under navnet “kloakmesteren”, bl.a. fordi han står for hele deres cloud-infrastruktur.
Achton er den første til at gribe PlayStation-controlleren om fredagen, og hvis vi skal se en film bagefter, så skal det være en med Bill Murray.
-
Mikkel Blyme
Udvikler
Mikkel er langt dygtigere, end han selv vil indrømme, og han har virkelig svært ved at tage imod ros. Så den kommer her på hjemmesiden, så hele verden kan høre os råbe: Vi elsker Mikkel! For han er venlig, omsorgsfuld, pligtopfyldende, knalddygtig og med en lun humor.
Han ånder fodbold, så hans barndomsundulat hed Brian Laudrup, og så elsker han Daim-kagerne, man køber i IKEA. Snak endelig fodbold med ham hvis i ses, for han har ikke mange åndsfæller hvad det angår i Reload.Til daglig arbejder Mikkel primært med Drupal og frontendudvikling.
-
Mikkel Jakobsen
Seniorudvikler & arkitekt
Nok er Mikkel en yderst erfaren leadudvikler i dag, og hans kompetencer spænder lige fra arkitektur, React, Drupal og cloud - men den virkelighed har ikke altid stået skrevet i stjernerne.
Mikkel er nemlig uddannet som jazz-pianist fra konservatoriet i Haag, og har været fuldtidsprofessionel musiker i Holland. Og er du heldig, så kan du også støde på ham i det københavnske byliv, hvor han ugentligt spiller op til dans.
Når du møder Mikkel, så vil du straks opdage, at Mikkel er den der lyttende, imødekommende og venlige type, som du hurtigt får tillid til.
-
Bettinna Bech
Office Assistant
Bettinna er den rolige type, der med tålmodighed og ordenssans sætter en ære i at skabe en god atmosfære og indbydende omgivelser. Og det er heldigt, fordi det er netop hvad hun er sat i verden for hos Reload. Her har hun nemlig det daglige ansvar for at holde kontoret kørende - og det er lige fra at sørge for julehyggen til at kaffemaskinerne altid kan producere en syndflod af den liflige sorte guld, vi holder så meget af i Reload. Altså kaffe, ikk?
Bettinna har en uddannelse som billedkunstlærer, og elsker at bruge sin fritid at udfolde sig med kreative projekter, både digitalt og på papir.
-
Adam Antal
Juniorudvikler
Kapow, crunch, woosh! Karatehug og cirkelspark af glæde og entusiame er det første, du får, når du møder Adam, der for øvrigt utrætteligt prøver at overbevise os andre om at vi skal gå til bodypump.
Adam er originalt fra Slovakiet, men kom forbi det danske land i 2015 for at plukke jordbær. Her forelskede han sig i det danske land, og besluttede sig efterfølgende for at slå sig ned i København. Han bor med sin kæreste på “Danmarks ældste kollegie”, et faktum han ynder at fortælle sine kollegaer om ugentligt (!)
Til daglig arbejder Adam primært med frontend og ReactJS udviklingsarbejde. -
Anne Skovbo
Projektleder & Rådgiver
Selv om Anne er opvokset i eksotiske Vendsyssel, så har hun har altid været nysgerrig på verden i bred forstand. Med en baggrund i litteratur- og kulturformidling, samt flere jobs på kundesiden, så har Anne nogle andre erfaringer og perspektiver end mange af os andre.
Anne er nok den mest akademisk-tænkende-akademiker, vi har i Reload. På trods af det, så er Anne alt andet end en vindtør type. Hun kærer sig utroligt meget om sine kolleger, og opbygger tillidsfulde forhold med hendes kunder.
Og så er det svært ikke at smile, når hun møder dig med hendes kæmpesmil.
-
Maja Vestbirk
Projektleder & rådgiver
Maja har rocket biblioteksverdenen i otte år, hvor hun har været primus motor i den store digitale omstilling, de har været igang med i en længere årrække. Særligt har hun haft fokus på at udviklen af den næste generation af de digitale biblioteksgrænseflader, som forhåbentligt rammer mennesker af kød og blod i løbet af 2023.
Ja, Maja har faktisk, som én af de få, oplevet Reload både fra kundesiden og nu indefra.
I Reload er det dog ikke planen, at hun skal arbejde med bibliotekssektoren, men derimod give sig i kast med helt andre brancher, kunder og udfordringer.
-
Kasper Birch
Juniorudvikler
Det smittende grin kommer nemt til Kasper. Han er bare typen der spreder godt humør omkring sig. Og så er han samtidig yderst ambitiøs omkring fagligheden.
Kaspers baggrund udspringer nemlig af noget helt andet - han kommer fra restaurationsbranchen og har haft en selvstændig drinksvirksomhed. Eller, vi kalder det drinks. Kasper kalder det “functional nutrition”. Så du ved nok hvem vi forsøger at få til at arrangere fredagsbaren.
Til daglig arbejder Kasper primært med frontend og ReactJS komponenter.
-
Benjamin Rasmussen
Seniorudvikler
Kæk. Så kort kan det siges.
Men Benjamin er også bare irriterende dygtig, at den gode selvtillid er forståelig - og han er ikke bange for at sætte røven i klaskehøjde. Utroligt nok, så er det forbavsende få klask han indkasserer på den konto.
Som erfaren frontendudvikler, så er Benjamin en yderst eftertragtet herre på alle teams, og han får løbende opgaven “at klone sig selv” ved at skulle lære nye folk op.
Benjamin har altid en gylden comeback kommentar i ærmet, og er altid frisk på en omgang GeoGuesser eller FIFA. Benjamins kryptonit er højder. Der er han ikke så kæk.
-
Robert Watt Boolsen
Juniorudvikler
Robert er en passioneret udvikler, der sætter stor stolthed i sit arbejde. Det kan ødelægge hans dag, hvis opgaven ikke er løst upåklageligt. Det store flid, kombineret med nysgerrighed og en god evne til at tale med mennesker, gør ham til en vellidt og skattet del af ethvert team.
Han er egentligt uddannet elektromekaniker, men det at kode endte med at være hans kald. I sin fritid slapper Robert noget bas, og har været med i en del bands gennem tiden, både fra metal til fusionsjazz.
Om han nogen sinde får lov til at gøre audition for det største band, The Reloaders, det må tiden vise, men håbet er lysegrønt.
-
Arne Jørgensen
Seniorudvikler, arkitekt & partner
Arne omtaler nogen gange sig selv for “den gamle sure mand”, men det er mest fordi, han kan blive så forbandet irriteret, når tingene ikke bliver gjort ordentligt. Arne lægger stor stolthed i sit arbejde, når han med stor succes og erfarenhed former elegante løsninger på komplekse problemer - oftest i Drupal.Men den gamle spejder kender vi dog mest som et smilende og lattermildt menneske, der sætter pris på at have andre mennesker omkring sig.
Hvis du skal sætte noget musik på hjemme hos Arne, så har det bare at være Pink Floyd. Og har du en god flaske vintage portvin med, så er du faktisk nok Arnes nye bedste ven.
-
Thomas Fini Hansen
Seniorudvikler & arkitekt
Thomas er en gudsbenådet problemknuser, når det kommer til at kode sig ud af et problem eller løse en rubixkube på to sekunder. Men han reagerer nærmest ikke på sit fornavn - han hedder bare “Fini”.Fini er en institution i Reload og den person med længst anciennitet.
Hvis Fini var en bil, så var han efter egen beskrivelse nok en traktor. Men det er sgu en traktor som trækker! Og som vi siger herinde: “Fini-tid er god tid”.
Fini er en gave til ethvert team, han er på.
-
Jacob Pihl
Udvikler
Jacob har altid haft fingrene i noget IT. Tilbage i folkeskolen var hans faktisk klassen IT-supporter, så meget så at han engang troede, at det ville blive karrierevejen. Dog endte han med tage Datatekniker-uddannelsen og nu er han så landet i Reload.
Her arbejder Jacob med front-end ting hos LokalBolig og leger med Javascript frameworks.
I sin fritid er Jacob spejder med stort S, og bruger mange kræfter som gruppeleder hos Herlevspejderne. Hans bedste mærke er “burgermærket”, selvfølgelig.
Han er også glad for fotografi og cykling, og hvis du har en pose Dumle til ham, så er du hans ven for livet.
jacob@reload.dk -
Christian Klintholm
Kommunikationsansvarlig
Christian er uddannet fotograf og så har han en BA i Kunsthistorie. I Reload udnytter han sin baggrund i billedkunsten ved at kombinere det kreative og det tekniske. Lyder godt, ikke? I praksis betyder det, at Christian står for ALT, der præsenterer Reload - lige fra hjemmeside til lokaleindretning, powerpoints, design og video.
Christian er simpelthen en blæksprutte i den bedste forstand. Og så er han utroligt god til at skabe tætte relationer med kollegerne - så tilgiver de ham også nemmere, når de nu skal fotograferes for 3. gang i denne uge.
-
Lasse Stausgaard
Juniorudvikler
Lasse er startet i Reload med et stort smil på læben og pedalen trykket hårdt i bund. Med den attitude så er han i fuld fart med at blive vores næste Drupal-ekspert.
Af nævneværdige ting som Lasse bedriver i sin fritid, så kan vi ikke komme uden om den årlige ugelange cykeltur til en by i Sydeuropa med drengene - og en masse øl på vejen derned. Det lyder sgu som en fest.
Han har desuden spillet trommer, siden han var 9 år, og så elsker han at gå i sauna. Det er jo fair nok, men hvad der derimod kan være svære at forstå er, at han går langt udenom både Nutella og bland-selv slik. Jaja, så er der mere til os andre.
-
Kristian Iversen
Projektleder & rådgiver
Kristian er en vaskeægte people person, for at citere Kontorrotter (film fra 90’erne, ikk?!). Han går til alle opgaver med masser af gå-på-mod, smil og grin, og det er svært ikke at blive smittet af hans energi, når man er i rum med ham.
Kristian har en fin uddannelse fra CBS og en fortid i konsulent-branchen, men hvis du spørger ham, så lærte han allermest om mennesker fra sin tid i Ree Park, hvor han solgte sandwiches og kiggede på dyr.
Når han ikke styrer slagets gang i Reload, så bruger Kristian tiden på sport - og det er alt slags: løb, ski, padel og beer die. Du er velkommen til at udfordre ham i sidstnævnte.
kristian@reload.dk -
Andreas Nielsen
Seniorudvikler
Andreas er en garvet Drupal-udvikler med en alsidig uddannelsesbaggrund, der spænder fra praktisk erfaring (datamatiker og professionsbachelor i webudvikling) til teoretisk indsigt (cand.scient. i softwareudvikling). Han er dygtig i OOP PHP-programmering, Laravel, HTML, JavaScript og CSS, samt CMS'er som Drupal (det var heldigt).
I sin fritid elsker Andreas at game, men det er dog lidt svært at få til at gå op, når man også har en bæbs og familie at se til. #bringbacknoscopes
På kontoret er der mange, der claimer, at de kan lide Star Wars og Lego, men hvis der er én, der for alvor elsker det - så er det altså Andreas.
andreas@reload.dk -
Casper Hach
Head of UX & Design og partner
Hvis design i Reload var et skib, så var Casper Hach kaptajnen bag roret. Han står nemlig for styre os i den rigtige retning, hvad angår design.Casper er originalt uddannet multimediedesigner, og har sidenhen læst på ITU hvor fokus var på brugerbehov og databaseret design. Før han kom til Reload, var han freelancer og arbejdede på mange store designprojekter - og vandt flere priser.
I fritiden løfter han (tunge) vægte nede i fitten og spiller dodgeball. Ja, faktisk er han så god, at han repræsenterer det danske landshold. Sejt, ikke?
casper@reload.dk
+45 51 90 84 34 -
Sune Gamst
Senior designer
Sune er en erfaren og garvet designer med over 20 års erfaring. Det har vi kunne mærke i Reload, hvor Sunes rolige væsen har taget en heftig onboardingen med den største ro, og samtidig klaret hvadend opgaver man har smidt på hans bord uden at blinke.Sune bor på Frederiksberg med sin hustru Marie og bruger det meste af fritiden med deres to små børn Babette og Alf. Han har tidligere kastet sig over design af fotografiske plakater, og så har han har også været medskaber af en viral sensation som også blev til en bedstsælgende bog.
-
Thomas Gross Rasmussen
Seniorudvikler
Thomas er uddannet webuvikler fra KEA og har brugt årene siden uddannelsen i mange forskellige bureauer, så vi tør godt sige, at det er en erfaren herre, vi har landet i ham. Han er en frontend affionado og opfylder det perfekte match mellem at kunne løse komplekse, tekniske problemer og samtidig have øje for brugere og det lækre design.
Privat bor Thomas på Østerbro og er en vaskeægte livsnyder, der elsker at kaste sig ud i det ene nye eventyr efter det andet. Om det er thai kickboksning (av), cykling eller windsurfing, Thomas er sjældent typen, der siger nej til at kaste sin krop ud i nye udfordringer.