Tilbage til Alle begivenheder

Morgenmøde: Hurtigere releases og kontrollen tilbage - Sådan åbner Albatros deres forretning

  • Reload A/S Suomisvej 2 Frederiksberg, 1927 Denmark (kort)

Alice Thode Jensen og Kristoffer Qvist Toldbold. Foto: PR/Reload

 

Hurtigere releases & kontrollen tilbage


Albatros Travel er et familieejet rejsebureau, grundlagt i 1986, som i dag opererer på fem markeder og specialiserer sig i grupperejser. Albatros’ kunder køber ikke bare en rejse – de køber en gennemarbejdet oplevelse fra start til slut. Med den type forretning følger også kompleksitet, og man lærer hurtigt, at det er umuligt altid at forudse, hvad kunderne vil have. Den digitale platform er derfor ikke bare vigtig – den er faktisk fuldstændig forretningskritisk! Evnen til løbende at tilpasse og udvikle den digitale kundeoplevelse er afgørende for succes.


Da Reload kom ind i billedet, stod Albatros et sted, hvor de havde investeret i et stærkt bookingsystem, som var rigtig godt til “de tunge ting”, såsom at håndtere fly, bookinger, logistik og andre komplekse processer. Det kendte branchen og kunne det, som det skulle. Udfordringen opstod, fordi samme system også skulle drive den digitale kundeoplevelse. Her blev det hurtigt tydeligt, at tempoet var for langsomt, udviklingen havde svært at tilpasse sig i takt med forretningens behov.

Nu står det faktisk skrevet i forretningsstrategien, at releases af nyudvikling skal gå fra kvartaler til måneder til uger. Og i dag står vi i en virkelighed, hvor vi er nede på … timer!

Kom og hør historien om, hvordan Albatros bryder fri fra de tunge systemer og får frigjort deres forretning!


Vi lover en spændende morgen, hvor vi råt for usødet deler ud af bitre erfaringer, sweet learnings og guldkorn fra den virkelige verden.


Hvad får du ud af det?

I dette oplæg deler vi ærligt vores erfaringer uden filter. Du får indblik i, hvordan man går fra tunge, langsomme processer til en organisation, der kan udvikle og lære løbende. Og hvad det kræver - både teknisk, organisatorisk og kulturelt - at skabe reel fremdrift.

Du går herfra med

  • En forståelse for, hvorfor mange digitale setups bremser forretningen – og hvordan du ændrer det

  • Konkrete erfaringer med at arbejde i hurtige iterationer og lære fra virkelige brugerdata

  • Indblik i det mindset shift, der skal til – fra “perfekt” til “bedre end i går”

  • Ærlige refleksioner om fejl, friktion og de svære beslutninger undervejs

 
 

Hvem er dette event til?

Dette morgenmøde henvender sig til dig, der arbejder i en organisation, hvor det digitale er forretningskritisk. Måske står du i en situation, hvor … eller måske er du bare frustreret over, at det ikke går hurtigt nok i jeres firma, og derfor vil du gerne have lidt inspiration.


Du behøver ikke være i en lign. brance for, at dette event er relevant for dig.

Hvor og hvornår?

  • Torsdag d. 11. juni kl 9 - 11.

  • Adressen er Suomisvej 2, 3. sal, 1927 Frederiksberg C.

  • Vi har croissant og kaffe - og masser af det!

Tilmelding

Dette er et ekslusivt og intimt møde med meget begrænsede pladser, så vi forbeholder os retten til at sortere konkurrenter og job-søgende folk fra. I må komme til kaffe en anden go’ gang ;)

Privatlivspolitik godkendt

Du kan læse vores privatlivspolitik her. Du kan selvfølgelig til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Hvis du allerede er tilmeldt, modtager du ikke flere nyhedsbreve end før.

 
 

Mød værterne

Kristoffer Qvist Toldbod

CIO/CTO i Albatros Travel

Kristoffer Qvist Toldbold er teknisk chef i Albatros og har en ledende, strategisk rolle i organisationen. Han startede originalt som udvikler, men opdagede hurtigt, at han var mest interesseret dér, hvor IT bliver strategi og forretning.


Kristoffer har en fortid som konsulent hos bl.a. Deloitte, Danske Bank og senest north.consulting, før han kom til Albatros Travel.

 

Alice Thode Jensen

Partner, rådgiver og head of agile i Reload

Alice Thode Jensen er ekspert i at hjælpe organisationer med at skabe forretningsværdi gennem digital udvikling og samarbejde. Hun har mange års erfaring med at lede komplekse projekter og rådgive virksomheder og offentlige organisationer om, hvordan man arbejder mere agilt og strategisk med teknologi.

 
 
Forrige
Forrige
28. maj

Mini-morgenmøde: “AI, det må du altså godt”