Tilbage til Alle begivenheder

Den digitale fremtid for medlemsorganisationer

  • Reload A/S Suomisvej 2 Frederiksberg, 1927 Denmark (kort)

Stemningsbillede fra et tidligere event.

AI-seminar i samarbejde med IIH Nordic

Med Reload og IIH Nordics mange års erfaring i at rådgive og udvikle digitale løsninger til nogle af Danmarks mest visionære medlemsorganisationer, inviterer vi til et formiddagsseminar fyldt med indsigtsfulde oplæg og spændende diskussioner.

Kom og få svar på, hvad der skal til for at skabe fremtidens stærkeste digitale medlemsorganisationer, når vi torsdag d. 13. marts inviterer et spændende event om netop dette!

Program & oplæg

08:30 - 09:00

Velkomstcroissanter og kaffe

Vi byder velkommen, og det vil være muligt at tanke op på kaffe og basser

09:30 - 9:40

introduktion til Reload og IIH Nordic

Rasmus Luckow-Nielsen, adm. direktør i Reload, og Henrik Stenmann, direktør i IIH Nordic

Rasmus og Henrik sætter scenen for dagens program, samt en snak om vores fælles tilgang til digitale transformationer for medlemsorganisationer.

09:40-10:10

AI kompas for medlemsorganisationer 

Kristina Venn, COO i IIH Nordic

Hvordan kombinerer man forretningen, organisationen og input fra medlemmer til at forstå hvordan AI kan være med til at gøre dagligdagen lettere, bedre og ikke mindst simplere for alle parter.

Vi dykker ned i udfordringerne og ikke mindst løsningerne samt deler vores erfaringer med hvordan man prioriterer, hvad der skal ligge i værktøjskassen og hvordan man sætter et både praktisk og strategisk AI ambitionsniveauet hos fremtidens digitale medlemsorganisation.

10.40 - 11.00

AI i medlemsorganisationer i dag

Henrik Fabrin, Head of AI i Dansk Industri

Kunstig intelligens forandrer allerede medlemsorganisationer ved at optimere medlemsservice, personalisere kommunikation og automatisere administrative opgaver. Men hvor langt er medlemsorganisationerne i Danmark allerede kommet med AI og hvad er de gode eksempler hvor teknologien allerede nu understøtter fællesskab, engagement og strategiske mål? 

11.00 - 11.20

AI, medlemsorganisationer og fremtiden

Malin Marker Persson, Udviklings- og strategichef, Dansk Magisterforening 

AI har allerede forandret den måde, vi organiserer, kommunikerer og skaber værdi på. For medlemsorganisationer åbner AI både nye muligheder og udfordringer - men hvordan kan vi bedst udnytte teknologien fremadrettet, og hvad betyder det for fremtidens medlemsforhold?  

11.20 - 11.40

Få styr på din Ai-B-C!

Achton Smidt Winther, seniorudvikler og AI-ekspert i Reload

Achton vil give en kort introduktion til nogle af grundkoncepterne bag generativ intelligens, så du får en bedre grundforståelse for kerneidéerne og mekanismerne bag AI. Forvent en konkret indflyvning til emnet og eksempler fra virkeligheden.

11.40 - 12(ish)

Slut på det officielle program

Eventet er formelt forbi, men du er selvfølgelig velkommen til at blive hængende og netværke videre.

Småpraktik

Hvem er dette event til?

  • Beslutningstagere i medlemsorganisationer med ansvar for IT, innovation, forretning, marketing, og kommunikation

Hvor, hvornår, hvad så?

  • Det hele løber af stablen torsdag d. 13. marts 2025 fra kl. 08.30 - 12.00

  • Adressen er Suomisvej 2, 2. sal, 1927 Frederiksberg C (ring på hos Reload).

Tilmelding

 

Sig “hej” til dine speakers

Kristina Vehn

Kristina Vehn er COO hos IIH Nordic, hvor hun spiller en nøglerolle i virksomhedens vækst og udvikling. Hun kommer fra en stilling som VP of Strategic Growth, Data Evolution hos Valtech (tidligere eCapacity) og har solid erfaring med kommerciel datastrategi og AI-drevet forretningsudvikling.

Henrik Fabrin

Henrik Fabrin er Head of AI for hos Dansk Industri, hvor han kombinerer strategi, teknologi og forretningsforståelse. Som tidligere iværksætter har han en skarp sans for at omsætte teknologiske trends til konkrete forretningsmuligheder.

Malin Marker Persson

Malin er udviklings- og strategichef hos DM, hvor hun har fokus på teknologi og strategi. Hun kommer fra en stilling som udviklings- og digitaliseringsdirektør hos Akademikernes A-kasse og har omfattende erfaring med digitalisering, udvikling og strategisk ledelse.

Henrik Stenmann

Henrik Stenmann grundlagde i 2005 det digitale bureau IIH Nordic, hvor mere end 50 specialister arbejder med data, digital strategi og markedsføring.

Kongstanken var allerede fra starten at skabe Danmarks bedste arbejdsplads og blive bedre til at udnytte data/fakta. Henrik elsker at forbedre og optimere eksisterende processer og metodikker. 

Rasmus Luckow-Nielsen

Rasmus er administrerende direktør samt partner i Reload og har en strategisk, ledende rolle.

Siden barnsben har Rasmus været nysgerrig på teknologi og kan ikke fornægte sin baggrund som udvikler. De senere år har særligt AI været et interesseområde, specielt AI’s betydning, risici og muligheder for samfundet på lang sigt.

Achton Smidt Winther

Achton er seniorudvikler & arkitekt i Reload, og så er han vores ukronede AI-guru. Han er eksperten og vores go-to-guy, når det kommer til ny, kompleks teknologi.

De seneste mange år har han været en fast og elsket mand på LokalBolig-teamet, hvor han kærligt går under navnet “kloakmesteren”, bl.a. fordi han står for hele deres cloud-infrastruktur.

 
Forrige
Forrige
27. februar

AI i praksis: Sådan revolutionerer Better Collective deres indholdsproduktion