Hvad dælen gør vi med Google Analytics?

Skrevet af

Maja Vestbirk
Projektleder & rådgiver

 

Flere af vores kunder har rakt ud og bedt om hjælp til at vælge et analyseværktøj, efter at Datatilsynet i 2022 afgjorde, at Google Analytics-værktøjet i sin nuværende form ikke kan benyttes lovligt, uden at der tages foranstaltninger. 

Vi har kigget på alternativerne, og jeg foreslår i denne artikel tre mulige veje at gå; Plausible, Matomo og Reverse Proxy.

Men hvad er det så, vi kigger efter?  

Når vi rådgiver vores kunder til at vælge lige præcis de tre løsninger, så er det på baggrund af vores vurdering af:

  • Vores kunders reelle behov og kompetencer

  • Brugervenlighed og funktionaliteter

  • Dataejerskab

  • Konsekvenserne ved at skifte system og pris

Det er min erfaring, at mange, der arbejder med Google Analytics, bruger relativt få af de virkelig mange muligheder, der er i systemet. Det er ikke i sig selv et problem, men mange muligheder kan gøre dashboards og data sværere at navigere i, og derfor anbefaler jeg klart, at I overvejer jeres ambitionsniveau og vælger et system, der passer til jeres virksomheds behov og kompetencer. De tre muligheder, som vi foreslår, kræver derfor også forskellige kompetencer og giver forskellige muligheder. 

Plausible - det overskuelige værktøj

Vi har rigtig gode erfaringer med Plausible og bruger det aktivt på flere af vores projekter.

I skal vælge Plausible, hvis I ønsker et brugervenligt dashboard med nøgletal, som antal besøgende, kilde brugeren kommer fra, device, og lignende (se demo her). Det er desuden let at opsætte tilpassede målepunkter, eksempelvis hvor mange klikker på en CTA-knap, kampagne eller lignende (custom events).

 

Lidt om produktet:  

  • GDPR compliant by default - med andre ord compliant uden yderligere opsætning.

  • Google search integration (se hvad folk søger, når de lander hos jer)

  • Meget lille script, og dermed hurtigt for browseren at indlæse

  • Hosted i EU

  • Ejerskab over dataen

  • Det er et Open source produkt

  • Der er en gratis prøveperiode på 30 dage.

 

Hvad koster og kræver det? 

Opsætning (uden custom events) tager et par timer. Fra udvikling til det ligger i produktion. Prisen er baseret på pageviews. 200.000 månedlige pageviews koster 290 USD/året, hvilket med nuværende dollarkurs er ca. 180 kr om måneden.

 
 
 

Matomo - Avanceret analyseværktøj 

Matomo er et værktøj, som vi har set nævnt mange steder som alternativ til Google Analytics. Vi har endnu ikke arbejdet med det, men lavet research på produktet og kan se nogle spændende perspektiver for kunder, der har brug for at gå lidt dybere ned i brugsdata. Med Matomo kan du eksempelvis følge brugerflows, lave heatmaps og A/B tests. Da mulighederne er mange, kan dashboardet være forvirrende at navigere i, og det kræver dermed også et lidt større overblik at arbejde med dataen. (se demo her). Det er muligt at importere Google Analytics data til Matomo, hvilket betyder at ingen Google Analytics data vil gå tabt ved en evt. migrering.

 

Lidt om produktet: 

Matomo har selv udarbejdet en sammenligning med Plausible, hvor det fremgår hvilke funktionaliteter de to produkter understøtter. Se Matomos sammenligning med Plausible

 

Hvad koster og kræver det? 

Opsætningen i kode tager et par timer, og forventeligt foregår det meste af konfigurationen i selve Matomo. Prisen for Matomo er noget dyrere end Plausible.

Deres prisstruktur er lidt sværere at regne ud, fordi de opererer i “hits”, hvilket kan være sidevisninger, tracking af event, download mm.. Er din månedlige trafik eksempelvis 300.000 hits om måneden koster det 519 kr månedligt.

 
 
 

Reverse proxy - Google Analytics vejen

Ønsker I at fortsætte med Google Analytics, kan vi opsætte en proxyserver til pseudonymisering af data.  Vi har en dialog med udviklingshuset Deranged, som har udviklet en Proxy til Google Analytics, som vi vil anbefale at bruge. De har beskrevet løsningen her.

Proxyen muliggør, at I fortsat kan arbejde med Google Analytics, uden at lave personhenførbar overførsler til 3. lande og dermed komme på kant med GDPR. Vælger I proxyløsningen, kan I ikke længere tracke eksempelvis demografisk data, devices, kilder og lignende, fordi dataen er blevet pseudonymiseret.

Proxyen er et prismæssigt godt alternativ. Det er dog fortsat Google, der ejer dataen, mens det i de to andre alternativer er jeres egen. 

Hvad koster og kræver det?

Udgiften ift. de to alternativer er en smule dyrere i opsætning og kræver, at der indgås en databehandleraftaler, men for de fleste også billigere i drift end de andre alternativer.

Deranged har en prismodel, som udelukkende kræver dækning af deres hostingudgifter - så løsningen kommer til at koste €0,01 (eller 0,07 kr) pr. 1000 tracking events med en årlig minimumsbetaling på €5 (37 kr) pr. domæne (alle priser er ex. moms).

 
 
 
 

Men Maja, hvad skal vi vælge?

Det kommer selvfølgelig an på en hel masse forskellige faktorer ift. jeres organisation eller firma. Der er bare ikke ét one size-fits-all-alternativ, desværre. Jeg er altid klar på at sparre, snakke videre eller svare på spørgsmål.

Så send endeligt et digitalt brev min vej, og så ringer jeg dig op!

 
Forrige
Forrige

Anne Skare Nielsen om fremtidens arbejdsliv

Næste
Næste

Jagten på det perfekte arbejdsliv