Rune Ivanovic-Andersen

Seniorudvikler og arkitekt

Rune Ivanovic-Andersen

rune@reload.dk

29724883

Når du første gang møder Rune, så mødes du af en høj, flot og glathovedet fyr, der efter eget udsagn ligner en fra Balkan, selvom han i virkeligheden stammer fra Maribo. Rune er afslappet i sit møde med verden, men kan også virke lidt reserveret. Han kan faktisk være lidt svær at læse - han har nemlig et enestående pokerfjæs! Men lad dig ikke narre af det. For Rune har en lun humor og en hjertelig latter, er en vellidt og dygtig kollega samt en festlig fyr. Men at spille poker med Rune, det skal du nok holde dig fra. Brug i stedet tiden på at lære ham at kende - fordi så vil du opleve, at han er meget mere end hvad øjet ser.

Den kreative hacker
I virkeligheden så trives Rune bedst når han skaber noget. Gerne noget fysisk. “Kreative løsninger” kalder han det. Det giver ham en særlig tilfredsstillelse lige selv at kunne hacke en genvindingsventilator sammen, få den til at tale med hans Raspberry Pi drevne home automation system, og så tilmed meget billigere end hvis han skulle finde den nede i Bauhaus i Glostrup. Ikke at han har noget imod Bauhaus - tværtimod. Det er nærmest hans andet hjem. Det er her han går hen, når han skal slappe af. Næh, det er mere dét med at bygge ting selv. At det få det til at virke. Og få tilfredsstillelsen af at vide, at det både er bygget godt, at det virker - og man måske tilmed lige har sparet nogle penge. En babyalarm siger du? Pfftt. Den bygger man da selv - ud af et gammel webcam. Rune gør i hvert fald…

Men æblet falder ikke så langt fra stammen her. For det med at bygge ting, det kommer ikke fra fremmede. Runes far er håndværker, en praktisk fyr med hænderne skruet godt på, og sammen har de bygget mange ting, også helt tilbage fra barnsben. I det veludrustede værksted blev der, sammen med lillebror, bl.a. bygget en legendarisk sæbekassebil, som suverænt vandt det lokale Sæbekassebil Grand Prix i Maribo. Konkurrencen foreskrev at den skulle bygges af børn, men far hjalp da også kun lidt med en svejsning af bagakslen… Men så vandt den tilmed også prisen for “bedste design”! Bilen er stadig i familiens stolte eje i dag 😎

Så det gode håndværk, det har Rune altid haft en ære i. Det har han båret med over i den digitale verden, hvor han jo i dag i sit professionelle virke som arkitekt og udvikler i højere grad løser problemer med hovedet end med hænderne.

Mr. Big Spender
Men det stod nu ikke skrevet i sten, at Rune skulle gå den vej. Han er født og opvokset i Maribo. Et dejligt sted, hvor tingene ikke gik så hurtigt, men med store åbne vidder og bølgende marker, som han stadig længes efter. Rune sprang børnehaven over, og blev i stedet, sammen med hans søskende, passet hjemme af hans mor, som for øvrigt primært arbejdede som kontorassistent. Så ramte han den lokale folkeskole, som lå et par kilometer nede af vejen. Ambitionsniveauet i skolen var ikke så højt. Jovist, Rune var tydeligvis matematisk minded og logisk tænkende, men det var ikke i skolen han knoklede hårdest. Den motiverede ham ikke. Men det var nu ikke fordi Rune var arbejdssky. Han havde nemlig sin avisrute, som han kørte med hård disciplin, lige fra da han var 10 år og helt frem til han blev 19. Og det var 6 dage om ugen. Så kan det godt være, at der kun var et par håndfulde aviser han skulle rundt med, men der var langt til nærmeste nabo på ruten, så det tog stadig et par timer.

Men det gav noget. Og taler vi ikke om den benhårde fysiske form det måtte have givet. Næh. Vi taller om cool mammon. Penge. Runes økonomiske fornuft blev ganske smadret i en tidlig alder, for pludselig havde han måske 700 kr om måneden i hånden - og det er alligevel ikke småpenge for en 10 årig. Så Rune blev en big spender. Konge af skolekantinen. Der blev rigdommen rundhåndet fordelt til den lokale næringsdrivende, og de mange penge blev bogstavelig talt spist op. Og det var nok mere Lange Jan og bøfsandwich end new nordic.

Ja, Rune havde nok ikke bestået Marshmellow testen. Så han fik ikke lige sparet alle de penge op til noget særligt. Men, der blev levet godt. I nuet.
Med den viden, der kunne man godt forestille sig, at “en tur i Bauhaus” kunne blive en dyr fornøjelse. Det afviser Rune dog.

Det peakede i 1989
Men ellers gik barndommen med at være “den groft negligerede storebror” til to tveæggede tvillinge-søskende, lære at spille guitar på musikskolen, og så peakede Rune sportsligt i en tidlig alder, da han var med til at vinde Lolland-Falster lilleput mesterskaberne i fodbold i ’89.
Senere gik turen til det tekniske gymnasium i Nakskov, hvor der blev bygget ganske avancerede elektro-mekaniske ting. Fx et egetudviklet gulvvarme system.

På trods af, at Runes forældre aldrig rigtig synes at se fremtiden i computere, så anskaffede familien alligevel en brugt Commodore 128, da Rune var en 10-12 år. Det tændte alligevel noget i ham. Og noget senere, så blev han faktisk helt skarp til 3D modellering på naboens IBM Aptiva PC, og fik selvfølgelig også brugt den evne til at designe naboens nye garage i Autocad (med metalspær og ovenlysvinduer, sådan ruller de på Lolland), så kommunen kunne godkende den. I gymnasiet blev det til lidt BASIC-lignende programmering på hans TI-83 lommeregner, så han nemmere kunne løse matematikken. Måske var det lidt snyd. Eller også var det bare smart. Nogle år efter, så drev denne spirende interesse for kode og 3D-modellering ham i hvert fald til at søge ind på Multimediedesigneruddannelsen i Nakskov, hvor han startede i 2001. Det virkede også lidt mere sexet end at blive ingeniør. Men det var en svær, desillusioneret tid for branchen, og efter endt studie stod jobtilbudene ikke ligefrem i kø. dot-com dagenes guld-æra var forbi.

Guldsupporter og kundepsykologi
Så i mangel af bedre, så endte Rune i et call-service bureau. Først skulle han indtaste ADSL ordrer for Tele2. Senere blev han supporter, og skulle hjælpe kunder med at få deres internet til at virke. Faktisk endte han med at være der 3,5 år, og som én af de eneste, kom han næsten rundt i alle arbejdsroller. Rune begyndte at bruge sin viden og evner til at automatisere opgaver. Skrive små scripts der hjalp i hverdagen. I det regi er det jo en dyd at være doven. Og en dag fik han af tilfældighedernes veje privilegeret adgang til internet-udbyderens interne system. Så kunne man lige opgradere hastigheder og det løse. Guld-supporteren med koderne til det hele var født 🤩

Men man lærer ét eller andet af at skulle håndtere kunder, der har ventet i telefonkø i en time. Rune kan have tålmodighed som en engel og være rigtig serviceminded - men ved også præcist hvad han skal sige og gøre for at få folk til at smide telefonrøret i raseri. Det har givet ham en særlig indsigt i den menneskelige psyke.

Efter en årrække, så fandt Rune dog ud af, at det var udviklerrollen der motiverede ham - og den rolle fandt han i Metropol Online. Her startedes hans karriere som udvikler, en vej han har gået ad lige siden, på både kunde- og bureausiden.

Det hænger nok også sammen med de ting som motiverer Rune - nemlig når han kan løse problemer og finde på gode løsninger. Når der er klare mål og behov samt store ambitioner - så giver det et godt fundament for at skabe løsninger, der kan opfylde disse. Og det motiverer Rune. Han kan godt lide at regne den ud.

I dag bor Rune i Albertslund, sammen med sin serbisk fødte kone Marija, og deres lille søn, Nikola (selvfølgelig opkaldt efter Mr. Tesla), som lige er fyldt 3 år.
Der er ikke så mange åbne marker eller højt til himlen. Men det kan jo også blive kedeligt i længden. Til gengæld så er det et hjem spækket med hjemmegjorte løsninger, som selvfølgelig, er styret centralt af Runes temmelig overdrevne home automation system. Det er præcist som dét skal være.