Boline Kristine Skjødt

Office Assistant

Boline Kristine Skjødt

boline@reload.dk

71990555

At få Boline Skjødt ind på adressen har genereret endnu flere smil og gode stunder på kontoret. Selvom hun er den næstyngste på kontoret, synes hun selv, hun har indtaget en form for mor-rolle. Boline sørger sit ypperste for, at kontoret er et rart sted at være, og at folk er i godt humør.

Ifølge Boline er det en taknemmelig rolle -  kommer hun med kage eller slik, kvitteres der med klapsalver.

Boline har rejst en del i Indien, og det har efterladt hende med en forkærlighed for Bollywood film. Heldigvis har hun selv gjort sig bemærket i en af slagsen. Som blond statist skulle hun spendere en hel nat i et forladt supermarked. Hun fik 100 Rupies og et aftensmåltid for det.

Udover at være en meget elskværdig person, er Boline også geschäftig. Fx har hun dyrket Grand Prix gymnastik, siden hun var 5 år gammel. Værende et lidt sippet barn passede det som fod i hose med en sportsform præget af disciplin og strikse regler. Det har nu heller ikke været et minus, at sportsgrenen hylder kjoler, koreografi og utrolige mængder af glimmer.

I en anden boldgade er Boline fascineret af, hvad religiøse konflikter kan gøre ved et samfund. Når Boline ikke forsøder vores liv på kontoret, læser hun derfor religionsvidenskab.