teknologi

Kontinuerlig udvikling

Vi kan ikke alt


Men det vi siger, vi kan, er vi rigtig gode til. Vi har stor faglig stolthed, og vil aldrig levere ringe håndværk til dig. Vi ved, hvad vi holder af at lave - og når vi laver det, gør vi det bedre, end de fleste andre vi kan sammenlignes med. 

Vi har en stor ballast og kærlighed til det tekniske - men ved også, at det aldrig kan stå alene. Forretningsforståelse hænger for os fuldstændigt sammen med teknisk ekspertise - og det vil du opleve hos os alle. Intet bliver udviklet uden værdien for øje. 

Tekniske projekter i Reload


Typisk er vi med til at skabe eller gentænke en digital løsning; både strategi, koncept, design, implementering og drift. Derfra fungerer det som et produkt, dvs. kræver kontinuerlig udvikling og fintuning.

Løsningen kan være en hjemmeside, en app eller en integration. Oftest er der en vis forretningsmæssig og ikke mindst teknisk kompleksitet, hvor mange ender skal knyttes eller tale sammen. Vi er vant til at operere i ukendt territorium. Og vi skal nok guide dig sikkert igennem junglen.

Vi udvikler digitale løsninger i open source webteknologier

Vi er de stolte skabere af mange løsninger de seneste 10 år - særligt har vi erfaringer i at udvikle og drifte komplekse løsninger i Drupal. Men vi er eksperter i PHP generelt, og er også knivskarpe i Javascript og dertilhørende frameworks. Vi laver altså digitale webløsninger, som enten munder ud i hjemmesider, apps (til smartphones) eller rene integrationer mellem systemer.

Vi har solide referencer i følgende udviklingssprog:

  • Drupal
  • Symfony (+Silex)
  • Laravel
  • ReactJS
  • React Native 
  • Node.js

Vi integrerer systemer og binder data sammen

Vi arbejder med komplekse datamodeller, hvor mange systemer skal bindes sammen, og hvor indholdet skal præsenteres i et brugervenligt format. Det betyder, at vi i næsten alle vores projekter arbejder op imod andre API’er, udveksler data mellem API’er og ikke mindst er med til at specificere, hvordan jeres API skal fungere. Der ligger rigtig meget arkitektur- og forretningsforståelse i den slags arbejde, og dette er noget, vi excellerer i og har virkelig meget erfaring med.

Typiske integrationsopgaver for os er:

  • Integrationer med bagvedliggende forretningssystemer fx Microsoft CRM, Salesforce og Odoo. Vi har bygget bro mellem interne systemer for fx Novasol, DONG, COOP, DR og bibliotekssektoren
  • Integrationer med forskellige SSO-systemer (single-sign-on) fx Microsoft Active Directory, NemID, Uni-login, WAYF og interne SAML baserede systemer
  • Integration med betalingssystemer fx MobilePay, DIBS og Quickpay.

DevOps og fokus på kvalitet er i vores DNA

Vi har altid stræbt efter at levere meget høj kvalitet i vores arbejde. Derfor har vi - selv langt før der var noget der hed “DevOps” - haft fokus på de discipliner som begrebet omfavner. DevOps er jo ikke en hyldevare - det er et mindset, en måde at arbejde på og en række discipliner der understøtter dette. Målet er at opnå mere forretningsværdi, hurtigere og billigere, ved at have en holistisk tilgang til at få opgaver helt i mål og ud til rigtige mennesker, således det reelt skaber værdi.

Vi arbejder med fx: 

  • Automatisk test, herunder BDD / Behat - Behavior Driven Development, Visuel regressions test, Unit-testing generelt
  • Continuous integration systemer: Jenkins, CircleCI, Travis samt CodeClimate, Scrutinizer m.fl.
  • Andre ting vi er blevet gode til: Docker baserede setups, særligt på udviklingssiden (og selvfølgelig Kubernetes), Alt hvad der vedrører Git, herunder mange forskellige branching-strategier, High-performance sites: Optimering- og performanceanalyse, Avancerede cache-strategier og skalering af sites.

Vi lykkes i en agil proces

Vi ved allermest i et projekt, når det er slut, og mindst når det begynder. Derfor giver det ikke mening at tænke løsningerne til ende i en detaljeret kravspecifikation, eller designe dem minutiøst på et tegnebræt. Vi opererer alle sammen i komplekse landskaber af teknologi og i markeder i konstant udvikling. Derfor arbejder vi agilt. 

Det stiller krav - til os, fordi vi skal fortjene din tillid - og til dig, fordi du bliver en del af teamet.

Heldigvis har vi brugt et årti på at forfine vores agile metoder, værktøjer og processer. Så du kan forvente 100 % gennemsigtighed, og at vi kun bruger vores tid på det, vi sammen vurderer giver størst værdi. 
 

Det betyder, at vi:

  • afklarer og specificerer løsningen løbende, så vi gradvist prioriterer de features, der giver størst forretningsværdi
  • skaber symbiose mellem strategi, design og teknisk udvikling, så kreative tanker let kan omsættes til brugbar funktionalitet
  • sikrer løbende afprøvning af funktionalitet, som skaber tidlig læring og sikrer, at løsningen virker - for brugerne og din organisation
  • lancerer hurtigt og ofte, så vi mindsker risikoen ved at gå live, forkorter time-to-market og undgår, at projektet vokser sig unødigt for stort
  • indgår i et samarbejde, hvor vi kontinuerligt optimerer din løsning

Et stærkt support set-up 

God support hænger direkte sammen med en af de helt centrale, urokkelige mål for Reload: Gode kunderelationer. En ting er at gennemføre komplekse digitale projekter med succes - noget andet er at sikre sig, at succesen varer ved, sådan at forretningsværdien kan indfries. Derfor har vi skræddersyet vores support-, SLA- og sikkerhedsaftaler, så vi sikrer at:

- Forventningafstemningen er klar, så du kan budgettere hen over året, og vi kan sikre tid og ressourcer til din løsning, når du har behov.

- Kvaliteten er i orden, fordi vi overvåger din løsning og kan reagere på fx kritiske opdateringer eller behov for vedligeholdelse, der kan skabe huller i sikkerheden eller spænde ben for løsningens performance.

Læs vores aftaler