Proces billede

Proces

Ville du deltage i en kapsejlads uden et erfarent team?

Den proces vi gennemgår, når vi udvikler et website, kan sammenlignes med at deltage i kapsejlads på eliteniveau.

Når vi lægger fra kaj, har vi en ide om, hvilken rute som er den optimale, men undervejs kan elementer som vejret, havbunden, udstyret og besætningen spille afgørende roller for ruten, skibet og præstationen.

For at komme sikkert i havn kræver det et mandskab med ekspertise som samarbejder per intuition, og som har et dybdegående kendskab til fartøjet og farvandet, der skal navigeres i.

Derfor handler det for os om at samle det helt rigtige hold, før vi begiver os i kast med en kapsejlads - eller et webprojekt.

Vi kender først ruten, når vi begynder at sejle

Når det kommer til websites, så er der faser vi kommer igennem. Det kan vi sige med sikkerhed, men vi kan ikke forudsige, hvordan forløbet bliver og hvilken rækkefølge som er den klogeste konstellation.

Udforsk figuren, hvis du har lyst til at blive klogere på, hvordan vi arbejder.

Tæt dialog med udviklerne

Vores erfaring er, at det bedste produkt bliver skabt, når du bruger tid sammen med udviklerne. På den måde får udvikleren en bedre forståelse for, hvad dine ønsker og behov er. Ikke nok med det - du er med i hele processen, og det bliver nemmere at korrigere, hvis det er nødvendigt.

Kunde og udvikler billede
Skærm billede

Vi leverer løbende

Hver 14. dag leverer vi funktionalitet som virker. På den måde kan tingene afprøves undervejs i projektet, og vi kan justere løbende, hvis der er behov for det.

Plads til at ændre mening

Vi udvikler agilt, hvilket sat på spidsen betyder, at du i samarbejde med os løbende forholder dig til, hvilke funktionaliteter og features er der råd, tid og mulighed for at bygge. Agil udvikling efterlader plads til at blive klogere og skifte mening.

Se filmen, hvis du vil vide mere et agilt forløb.

På beløbet, tak!

De fleste IT-indkøbere har oplevet en budgetoverskridelse eller at måtte undvære en ønsket funktion, fordi den ikke var omfattet af tilbuddet. Vi ville lyve, hvis vi sagde, at vi aldrig var gået over budgettet. Vi lærte af det, og derfor får du løbende et indblik i, hvor mange timer er brugt, hvordan forholder det sig i forhold til estimeringen og når det er aktuelt, så forklarer vi de økonomiske konsekvenser af dine valg.

Graf billede

Vil du vide mere om os?

Se filmen om Reload, og bliv klogere på det unikke ved os og vores samarbejdsform.

Vi garanterer, at når du har set den - er du klædt på til at møde os.