Kompetence

Kubernetes

Noget som er 100% konstant i vores verden er forandring. Derfor forsøger vi i Reload ofte at gøre vores løsninger så robuste som muligt overfor ændringer udefra. Det er også grunden til, at vi nu i flere år har brugt containere i vores udvikling, fordi de kan hjælpe med at indkapsle komponenter og isolere dem fra udefrakommende omstændigheder. Vi hoster også flere af vores kunders sites på Kubernetes. 

Containere (aka Docker) er en måde at samle kode og funktionalitet i en pakke som nemt kan flyttes rundt og som altid er identisk med originalen. Og det er en fordel, når man udvikler, fordi man kan være sikker på, at ens arbejde fungerer på samme måde hos en kollega eller et andet team-medlem. Det samme gælder ved fejlsøgning.
Det næste åbenlyse skridt at tage er derfor også at bruge containerne i produktion. Det er her, Kubernetes kan hjælpe os.

Den utrættelige styrmand

Ordet “Kubernetes” er græsk og betyder styrmand, og det er nok, fordi Kubernetes kan hjælpe os med at styre containerne i et produktionsmiljø. Det kan f.eks. registrere, hvor mange instanser vi ønsker af hver service og sørge for, at der konstant er det korrekte antal. Skulle en container crashe, vil Kubernetes sørge for, at den bliver genstartet. På den måde bliver Kubernetes også en slags autonom kollega i vores driftsmiljø, som kan træffe nogle beslutninger af sig selv. Vi kan også få indblik i ressourceforbrug, fejlrater, trafik mellem containere og koble det op til moderne dashboard-løsninger som Prometheus.

Kubernetes bliver dermed et værktøj, som vi kan vælge at bruge, når vi gerne vil tage kontrollen med hele applikationen, inklusive driften. Især hvis løsningen består af mange, isolerede komponenter, som skal overvåges og har forskellige behov for ressourcer, f.eks. i peak-perioder. Det er som regel relevant når andre, traditionelle driftsplatforme ikke er tilstrækkelige.

Kubernetes er Cloud Native

Kubernetes er et produkt som bygger på principperne omkring Cloud Native og The Twelve-factor App. Det er på mange måde en naturlig fortsættelse af DevOps-værktøjer som Ansible/Puppet, docker-compose osv, og den mest almindelige one-liner som beskriver, hvad det kan er “Container orchestrator”. Derudover er det understøttet af alle de store cloud-udbydere, og vi kan derfor via Kubernetes udnytte de cloud-ressourcer som tilbydes af f.eks. Google Cloud, Amazon og Microsoft Azure.

Vi har kørt rigtige produktions-systemer på Kubernetes i snart 3 år. 

Cases relateret til Kubernetes

Case

En langtidsholdbar løsning til LokalBolig

Ledelsen i LokalBolig ledte efter en partner, ikke en leverandør, og det var den tilgang, de fandt hos Reload. Der fandtes ingen lovning på leverance af et specificeret produkt, men til gengæld en lovning på et stjerne-team som 100% dedikeret ville arbejde for at realisere flest mulige af LokalBoligs ønsker og drømme.