Published using Google Docs
GDPR aftalevilkår (gældende)
Updated automatically every 5 minutes

 

GDPR aftalevilkår

Vilkår for
GDPR abonnement

1. Aftalen

Siden Persondataforordningen i maj 2018 trådte i kraft har I som dataansvarlige haft pligt til at føre tilsyn med alle jeres databehandlere, herunder Reload.

Det har vi erfaret har været både svært og dyrt for rigtig mange af vores kunder. Derfor har vi investeret en masse tid og penge for at gøre det nemt for både Jer og os at holde alle gældende regler, og minimere risikoen for store bøder.

I stedet for I skal bruge en masse tid og penge på at udfærdige juridisk gyldige kontroller, samt at skulle betale for de mange timer vi skal bruge på at svare på det, så får vi nu hvert år lavet en ISAE-3000 Type 2 revisionserklæring.

Det koster tid og penge for os - men alt det kan I få mod en lille månedlig ydelse, og på den måde sikre Jer, at I overholder jeres tilsynspligt. Det skal understreges at dette abonnement blot er et godt tilbud- I kan godt vælge selv at udforme tilsynet, men i så fald vil vi hjælpe på løbende timer.

Vi sender jer vores seneste ISAE-3000 erklæring ved indgåelse af denne aftale og ellers hvert år når den fornys. Derudover betyder vores dybdegående arbejde med revisionserklæringen, at vi som databehandlere holder os helt skarpe på vores forpligtelser, og gør os i stand til at rådgive jer som dataansvarlige.

1.1 Hvad er en ISAE 3000-erklæring?

Vi får udført vores revisionserklæring hos BDO. De beskriver en ISAE-3000 erklæring således:

ISAE 3000-erklæringer gælder blandt andet i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven (GDPR). Denne kan ses som en ramme for kontrolmål og kontrolaktiviteter, der vedrører erklæringsemnet. Erklæringsemnet kan fx være udtalelser om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger og -processer en databehandler har opsat, og hvordan de fungerer.

Erklæringen skal fx anvendes, når databehandleren foretager behandling af personoplysninger som led i hosting, drift af operativsystemer og databaser eller levering af applikationer. Erklæringen kan ligeledes anvendes, når databehandleren er ansvarlig for en proces, fx behandling af personoplysninger i processen for løn- og personaleadministration.

ISAE 3000-erklæringen skal forsikre den dataansvarlige om, at databehandleren behandler de personoplysninger, som den dataansvarlige er ansvarlig for, på en passende måde. Den kan både være et øjebliksbillede eller dække en længere periode. Den indeholder revisors konklusion på effektiviteten af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger (kontroller), som databehandleren har etableret for at opfylde databehandleraftalen og sikre en passende persondatabeskyttelse.”

2. Pris

GDPR compliance abonnement

Fast månedlig ydelse

(DKK ekskl. moms)

Pris pr. kunde

1.000,-

Prisen er en fast ydelse, der forudfaktureres d. 1. i hver måned sammen med øvrige ydelser, som måtte være aftalt mellem Kunden og Reload. For et samlet overblik over de præcise priser aftalt mellem Parterne, henvises til oversigten i Kontrakt om Supportaftale.

3. Aftalens varighed, opsigelse mm.

Aftalen løber indtil den bliver opsagt. Den kan opsiges af både Kunde og Reload med 3 måneders skriftligt varsel til en måneds udgang.

4. Varsling af ændringer

Reload kan ændre aftalevilkår og priser med 30 dages varsel, og er forpligtet til at informere Kunden herom. Kunden kan altid vælge at opsige aftalen på baggrund af de varslede ændringer inden de træder i kraft. Hvis ikke Kunden har meddelt noget inden den dato, hvor ændringerne træder i kraft, anses Kunden for at have godkendt ændringerne. Gældende aftalevilkår er altid tilgængelig på https://reload.dk/gdpraftale.

GDPR aftalevilkår - https://reload.dk/gdpraftale