Se arrangementet herover
Jacob vil komme med nogle gode eksempler på, hvor nemt det egentligt er at skabe nogle ret overbevisende digitale løsninger - og han vil tilmed forsøge at demonstrere det live ved at udføre en ide “live-on-stage” fra jer der deltager ?
Herefter vil vi have en dialog med Jer i publikum, hvor vi kan snakke om konkrete erfaringer. Der vil vi også komme ind på, hvornår det ikke længere giver mening at holde sig fra at kode løsningerne. Og vi vil komme med konkrete eksempler fra Reloads verden, og Jacob vil krydre det med hans store erfaring fra feltet.
Dette er et arrangement, der er rettet mod folk der ikke kan kode - men som er digitalt nysgerrige. Det kan være forretningsudviklere, digitale chefer, projektledere eller bare dig med en god ide, som du godt kunne tænke dig at få udført i virkeligheden, uden du skal betale en formue eller lære at kode.
I praksis vil du:
- forstå hvad “no-code” værktøjer er, og hvad det kan gøre for dig
- få konkret viden om hvordan du kan bruge det
- høre hvordan vi professionelt også har stor glæde og gavn af no-code værktøjer
- forstå hvordan du kan bruge disse værktøjer til hurtigt at skabe viden og derved be- eller afkræfte antagelser eller forretningsideer
- få øjnene op for hvor langt du rent faktisk kan komme med digitale ideer uden at kunne kode