Peter og Claus fra WhatIBuy
Live event

Historien om WhatIBuy - en opdagelsesrejse i dit eget forbrug

Er du del af et START-UP? Eller har du ansvar for FORRETNINGSUDVIKLING?

Så er dette morgenmøde måske relevant for dig!

Vi snakker om:

  • Hvordan du kommer du hurtigst og bedst fra idé til (digital) forretning?
  • Hvordan takler du kontinuerligt de nye opdagelser og risici, som er del af at bevæge sig ud i ukendt land?
  • Og hvilke muligheder og udfordringer er der ved at arbejde agilt i processen fra 0 - 100?

Lad dig inspirere af de erfaringer, grundlæggerne af What I Buy, har gjort på deres rejse med at skabe en digital forretning ud af data om danskernes dagligvarerforbrug.

Og bliv klædt på til at bevæge dig ud i nye forretningområder eller markeder, når Reload’s projektleder deler ud af dyrt købte erfaringer.

En spændende historie

Kom og hør om erfaringerne fra et fabelagtigt spændende startup, som vi længe har arbejdet på helt under radaren. For første gang vil vi, og de to foundere Peter og Claus, fortælle om den spændende forretning vi er ved at skabe, som vil revolutionere både dit eget indblik i dine indkøbsvaner - men også hele FMCG analysebranchen.

At skabe noget helt nyt er altid en opdagelsesrejse. Og som alle nævneværdige opdagelsesrejser, så er det en farefuld færd, som langt fra er garanteret at ende godt. Det er et sats, for vi drager ind på ukendt land, hvor både retning og virkelighed ofte ændrer sig, og vejen mod målet skal findes undervejs. Man vil altid støde på store udfordringer, afgrundsdybe problemer og fantastiske armene-over-hovedet øjeblikke når satsningerne lykkes. 

Det er ikke hver dag vi i Reload får lov til at være med til at skabe en helt ny virksomhed. Eller at skabe et helt nyt produkt, som forhåbentligt gøre en markant forskel i branchen. Men det har vi arbejdet intensivt på i 2020. Og til med på en (for os) helt ny teknologi-stack. Det hele er cloud baseret, og vi har arbejdet med store mængder data i Google BigQuery, vi har arbejdet med datalakes, cloud functions og machine learning - og vi har lavet en ret fed hybrid app i Ionic + React. Vi har virkelig lært meget. Og det virker! Vi er blevet skarpe på en masse nye ekstremt skalerbare teknologier - og vi mangler nærmest bare at tilføje lidt blockchain og virtual reality for at få fuld plade 😉  

WhatIBuy - hvad bruger du egentligt dine penge på?

Konceptet er egentligt simpelt. WhatIBuy vil gerne give dig, forbrugeren, et detaljeret overblik over dit eget forbrug - i første omgang af dagligvarer. Det er OK interessant at vide hvor mange penge du bruger på “dagligvarer” hver måned. Det har diverse budget-apps kunne hjælpe med længe, fx Spiir. Men du vil ikke bare have overblik. Du vil have et indblik. Det er da langt mere interessant at vide hvor meget du har brugt på mad alene. Eller hvad med slik? Alkohol? Kød? What’s your poison? Fordi WhatIBuy bl.a. med machine learning kategoriserer alle dine indkøbslinjer meget detaljeret, så kan vi fortælle dig hvor meget oksekød du har købt den seneste måned - eller hvor stor en andel af økologi dit madindkøb består af. Det er et stort arbejde, men vi kan kigge ind i en fremtid hvor vi planlægger at berige data med alt muligt information. Ligefor ligger sundhed (varedeklaration osv), mens miljødata og mange andre muligheder venter om hjørnet. Det er sådan set kun tid, penge og fantasi der sætter grænser her. Men potentialet er stort.

Så hvis du downloader WhatIBuy appen og giver os adgang til at hente dine egne kvitteringer fra supermarkedskæderne, jamen så kan vi nu pludselig give dig et meget detaljeret overblik over dine dagligvareindkøb. Det er sgu da fedt!

Forretningsmodellen for Kauza (firmaet bag WhatIBuy) er selvfølgelig stadig at sælge analyser til kæder og producenter - ligesom det allerede sker i dag. Det er selvfølgelig aggregerede data, der er totalt anonyme, men forskellen er nu, at data er i høj kvalitet og ikke mindst nær real-time. Man vil nu kunne se hvor meget koldskål der blev solgt i går - og ikke for 7 uger siden. Det er en gamechanger. 

Kom og hør de to foundere, Peter og Claus, fortælle om hvad de har skabt og rejsen derhen - og hvor kompasset peger hen nu.

Og installer da gerne WhatIBuy selv inden - så kan du opleve dit eget forbrug på en helt ny måde.

WhatIBuy App

Se eller gense arrangementet her

Vores speakers

Peter Glavind

Peter Sakstrup Glavind har i 18 år arbejdet i det globale analysefirma GfK, både som administrerende direktør for den nordiske GfK forretning og de seneste år som Global Vice President for Data Innovation. 

Med denne stærke baggrund, så har han en unik indsigt i data og analyse - særligt når det kommer til FMCG-segmentet. Med al den viden i bagagen, så har han co-founded Kauza, som er er firmaet bag WhatIBuy, som han er partner og adm. direktør i.