De fleste virksomheder har efterhånden erkendt nødvendigheden af en digital transformation. Nogle arbejder med interne systemer og processer, mens andre arbejder med kunderettede indsatser i salg, marketing og produktudvikling. Fælles for dem alle er, at den digitale transformation kun for alvor vil lykkes, hvis de berørte medarbejdere forstår, hvorfor transformationen sker, og hvilke muligheder den bringer for såvel virksomhed som medarbejdere.
Virksomheder, der leverer digitale tjenester, er særligt afhængige af, at alle medarbejdere er med på denne transformations-rejse. Det gælder blandt andet medievirksomheder, hvor alt fra produktion til aktivering af indhold skal gå op i en højere enhed for at levere den optimale brugeroplevelse, som kunderne er villige til at betale for at få del i.
Denne problemstilling står Bonnier Publications også over for, og de er nu midt i en transformation, der viser sig at være lige så meget kulturel som digital. Vejen dertil har været fyldt med eksperimenter og udfordringer, som ikke altid har været tilstrækkeligt planlagte eller for den sags skyld velgennemførte. Til gengæld har de været lærerige.
Mød udviklingsdirektør Nikolaj Opstrup fra Bonnier Publications, som vil fortælle om den rejse han og virksomheden har været igennem for at nå til de indsigter og erkendelser, der skal til for at tage det næste skridt fremad og sætte tempo på den digitale udvikling.
Nikolaj vil generøst dele ud af Bonniers dyrt købte læringer, og ikke mindst fortælle om nogle af de metoder og teori, der virkelig endte med at rykke bjerge i organisationen.
Se eller gense morgenmødet som vi afholdte den 25. august med Nikolaj Opstrup, Digital Direktør hos Bonnier Publications, samt Rasmus Luckow-Nielsen, adm. direktør i Reload. De fortæller begge om deres erfaringer med digital transformation og de organisatoriske udfordringer vi oplever opstår i den sammenhæng.
Sammen har de utrolig mange års erfaring i at skabe digital udvikling og modenhed organisationer.