Case

Gyldendal udvikler og tester prototype på 4 uger

Kunde
Gyldendal
Kompetencer
Prototyping
Kvalitativ Research
Periode
2017-2018

Moderne teknologi stiller nye krav til skolerne og deres undervisning. Det samme gælder Gyldendal, der som Danmarks største udbyder af undervisningsmaterialer tager ansvar for på én gang at understøtte og udfordre status quo. Det er derfor forretningskritisk for organisationen at være i stand til hurtigt at kunne afprøve og validere nye digitale muligheder og udfordringer i markedet.

Udfordring:

Hvilke muligheder skaber digitaliseringen i markedet for undervisningsmaterialer til skoler? Og hvordan afdækker og tester vi potentielle muligheder på en hurtig og omkostningseffektiv måde?

Tilgang:

Frem for at bygge en færdig, udviklingstung og potentielt dyr løsning, formulerede vi i samarbejde en forretningsmodel og skabte et let testbart produkt, som vi udviklede og testede på bare 4 uger.

Resultat:

Tidlig feedback fra brugerne gjorde det muligt at afkræfte produktidéen. Det sparede Gyldendal for de risici og omkostninger, der er ved at sende en uvalideret produktidé på markedet.

Udfordring: Holder vores produktidé i virkeligheden?

Gyldendal Uddannelse stod i 2017 med et behov for at udvikle og validere en fleksibel online forretningsmodel målrettet skoler.

"Det var helt afgørende, at vi kunne prøve noget af - uden at investere i mange måneders udvikling. Vi havde brug for at teste en ny forretningsidé – både produkt og forretningsmodel – i en fart."

Malte von Sehested, Digital Forretningsudviklingschef hos Gyldendal Uddannelse

Tilgang: Udvikling og test af prototyper på 4 uger

Vi formulerede i samarbejde en forretningsmodel og skabte et let testbart produkt, der kunne udvikles på kort tid. Forløbet bestod af 4 sprints af 1 uges varighed. Formålene var at: 

  • afklare de hypoteser, forretningsidéen baserede sig på
  • udvikle 1 - 2 prototyper på konkrete produktidéer
  • ​teste prototyperne blandt målgruppen
  • validere produktetidéernes berettigelse
  • teste de teknologiske muligheder og begrænsninger
  • fastlægge forretningsidéens potentielle markedsværdi

1. sprint:

Etablering af teamet, research, udvælgelse af testgruppe samt definition af value proposition og hypoteser.

2. sprint: 

Udvikling af første produktprototype samt user story mapping. Kvalitative interviews med brugere samt test af første prototype. Brug af Business Model Canvas og Value Proposition Design.

3. sprint: 

Videre test og iteration af første prototype. Kvalitative interviews med nøglepersoner i organisationen.

4. sprint: 

Udvikling af anden prototype samt teknisk proof of concept.

Resultat: Minimering af risiko, ny markedsindsigt og organisatorisk læring

Arbejdet resulterede i, at den oprindelige forretningsidé og hypotese blev afkræftet. Det viste sig i forløbet, at de potentielle brugere ikke havde mulighederne til at benytte Gyldendals produktidé til fulde indenfor deres aktuelle arbejdsrammer.

Ved at skabe en let og testbar produktprototype undgik Gyldendal altså at sende et produkt på markedet, der ikke var grobund for og som ikke mødte målgruppen i den situation, de befinder sig i. Det sparede Gyldendal de mange ressourcer og kroner, det ellers ville have kostet at udvikle og lancere et produkt uden succes - og gav dem mulighed for at iterere på baggrund af deres nyvundne viden.

"Vi fik testet forretning og teknik sideløbende, så vi hele tiden kunne tilpasse målet ud fra de foreløbige resultater. Udover at give en god markedsindsigt gav det os også en række nye værktøjer, som vi kunne tage med hjem i kerneforretningen."

Malte von Sehested, Digital Forretningsudviklingschef hos Gyldendal Uddannelse

I hvert sprint arbejdede vi på at teste hypoteser ift det tekniske aspekt - noget som let kan glemmes i tidlige prototypeforløb. Vi havde fokus på at afsøge, hvordan forretningsmodellen kunne integreres med eksisterende systemer. 

Samarbejdet gav Gyldendal erfaring og indsigt til selv at udbrede arbejdet indenfor den agile metoderamme i deres. Organisationen har siden valgt at integrere mange af de metoder, de blev præsenteret for, i deres videre arbejde og har fået hjælp dertil gennem workshops og sparring.

Learnings: Tidspunktet er ikke altid det rigtige

Ikke alle forretningsmodeller bliver lanceret på det rette tidspunkt, og man kan undersøge sig frem til, om tiden er moden til det, man arbejder på. At teste sine produkter i en rå og tidlig form fanger mulige dyre fejl, inden de bliver begået.

Vil du vide mere om casen?

Ring eller skriv til rådgiver i Reload, Magnus Christensson.

magnus@reload.dk

26800388