Danmarks største mediesite
Dr.dk er en mastodont i det danske medielandskab. Sitet er et af de mest besøgte i Danmark, og hver måned er der i flere end 1.4 million unikke besøgende. Et site så komplekst og omfattende er selvfølgelig et drømmeprojekt for alle, der arbejder med store webprojekter.
For Reload gik drømmen i opfyldelse, da DR i 2012 skulle have ny leverandør og nyt system. De valgte Drupal, og Reload har brugt fire år og mere end 15.000 timer på at bygge det CMS-system, som driver dr.dk i dag og bliver sitets rygrad de næste mange år.
Systemet er lavet på redaktørernes præmisser, og det understøtter de mange krav, der er til et CMS i dag.
Meget af vores arbejde er dog ikke synlig for de besøgende på dr.dk. Vi har nemlig bygget det bagvedliggende grundsystem, der samler data fra dusinvis af kilder.
Idet sitet selvfølgelig ikke kunne tåle nedetid, så har det været et kompliceret projekt at håndtere og lancere. Lanceringen er foregået løbende over flere år, og har været et tæt samarbejde mellem DRs udviklingafdeling og en række leverandørpartnere, herunder os og vores konsortiepartnere, Peytz og Netcompany.
DR-projektet kan sammenlignes med at udskifte alle delene i et fly - mens det er i luften.
Rasmus Luckow-Nielsen, adm. direktør, Reload
I dag er DR.dk drevet primært af DRs egne folk - hvilket hele tiden har været slutmålet.