Ongoing

App og content hub til Dansk Arkitektur Center

DAC billede
Kunde
DAC
Type
App
Website
Integration
Content Hub
Kompetencer
Strategi
Periode
2017-

En app med store ambitioner 

DAC appen for Dansk Arkitekturcenter (DAC) blev skabt for, at både borgere og turister kunne få mere glæde af al den fantastiske arkitektur, der eksisterer i København. Opgaven var at gøre det let at opdage vigtig arkitektur og få viden om byen. Derfor var det essentielt, at brugen af appen skulle kunne flettes ind i brugernes dagligdag. En kerne funktion i appen er en lokationsfeature -  på et kort kan man se, hvor langt man er fra interessant arkitektur. En anden vigtig funktion er "explore mode" som er en funktion, hvor man får en notifikation, når man er tæt på et site. 

Appen er udviklet i React Native. 

Læs mere om appen og download den via DAC's website.

Se et interview med kunden her: 

Et strategisk understøttende content system 

Dansk Arkitektur Center havde brug for at kunne være mere strategiske i forhold til deres digitale tilstedeværelse og dermed understøtte organisationens forretningsbehov. Bl.a. havde de brug for at få et mere smidigt system, så de kan bruge indhold mere strategisk på deres mange platforme. 

Udfordring: Bedre udstilling af indhold

DACs gamle setup bestod af flere forskellige systemer til at skubbe indhold ud til app, website osv. Det gjorde indholdsproduktion dyrt, besværligt og fragmenteret. Det begrænsede også DAC i, hvordan de rent kreativt kunne udstille indhold. 

Det at skabe indhold skulle være mere enkelt. Vi skulle simplificere og effektivisere indholdsproduktionen, så det kunne rumme flere platforme og få systemer til at tale sammen. 

Vi skulle skabe mulighed for at DAC i fremtiden kunne udstille indhold på måder, man endnu ikke kan forestille sig - i tråd med DACs kreative og innovative ånd. 

Tilgang: Al indhold i ét system

DAC har fået ét system, som fungerer som content hub til app, website og fremtidig teknologi, det kunne for eksempel være infostandere i BLOX. Fortællinger som historien bag Dronning Louises Bro i København og 8 Tallet i Ørestaden ligger nu i ét system og kan let pushes ud til website og app.  

Vi valgte Drupal 8, fordi vi ønskede at bruge et modent og robust system med en fleksibilitet ift. at udstille indhold og med en mulighed for en opsætning af et API. 

Drupalløsningen fungerer som et kompetent content repository, og appen er headless Drupal i React Native. 

Resultat: Klar til fremtiden

Indholdsstyringen kan nu lade sig gøre gennem én, smidig platform, og DAC er blevet fri af deres ældre, uhensigtsmæssige systemer. DAC har oprustet og er klar til fremtiden med denne løsning, som gør dem i stand til at løfte fremtidens forretningsbehov.

Vil du høre mere om casen?

Ring eller skriv til projektleder på DAC casen Preben Arentoft 

preben@reload.dk

25946844

Digitale løsninger der bliver brugt

I vores nyhedsbrev skriver vi om, hvordan man skaber digitale løsninger som giver mening.