Skab forretningsværdi med Impact Mapping

Adm. direktør, Partner

Rasmus Luckow-Nielsen

rasmus@reload.dk

30224545

Læs om Rasmus Luckow-Nielsen

Når man arbejder med komplekse projekter, er det vigtigt, at man har de rigtige metoder ved hånden for at sikre, at man tager bevidste valg frem for at handle på automatik. Ellers er der en fare for, at projektet bliver præget af en masse tilfældigheder og ubevidste antagelser.

Der er særligt 2 fremgangsmåder, man skal undgå. Det første der kan ske er, at teamet får et væld af ideer til funktionaliteter, løsningen skal indeholde, det kunne fx være en Facebook integration. Problemet opstår, hvis man glemmer at konkretisere, hvilken værdi funktionaliteterne skaber. Det kan ende med at blive meget dyrt.

Vi bruger en metode, der hedder Impact Mapping. Logikken bag metoden er, at mål bliver opfyldt ved, at nogle gør noget anderledes, and de gør i dag, altså en adfærdsændring. Det kan vi understøtte ved hjælp af en teknisk funktionalitet eller en anden form for indsats.

Med et Impact Map bliver ideer til funktionaliteter hele tiden holdt op imod et fremtidigt ‘impact’. På den måde undgår man overdreven og unødvendig funktionalitet. Impact Mapping handler om at prioritere og udvælge, hvad der giver mest værdi. Metoden handler også om at sikre, at alle indsatser eller funktionaliteter er forbundet til overordnede, strategiske mål.

Den anden faldgrube i komplekse projekter er, at man minutiøst planlægger, hvad der skal ske for at nå i mål. Som om verden står stille og som om, projektet eksisterer i et vakuum. Problemet er, at projekter og løsninger normalt eksisterer i et sammensurium af menneskelige afhængigheder og andre initiativer og dagsordener. Der vil altid være en masse antagelser, der ikke nødvendigvis holder stik, dem kan man få belyst på et Impact Map.

Udformer du et Impact Map for jeres næste projekt, har I et fleksibelt redskab som sikrer, at teamet er alignet og har en visuel reference. Først og fremmest kan metoden være med til at sikre, at det er konkrete og foranderlige forretningsmål, der bliver jagtet - og ikke funktionalitet i sig selv.

Se et eksempel på hvordan et Impact Map bliver til i denne film - og vil du vide mere omkring metoden, så læs videre på impactmapping.org, eller tag en snak med os.

Vi skriver også mere om metoden og hvordan det skal bruges i vores gratis e-bog: "Syv skridt til succes med digitale projekter".
 

 

5