Anmeldte bøger

Sommerlæsning

Bog 1

Must reads til digitale forandringsagenter 

Det er sjældent, at vi giver os tid til at dvæle ved de forandringer, vi sætter i søen, når vi udvikler nye digitale løsninger. Brugerne skal have deres behov dækket på nye måder, fx ved at betjene sig selv. Redaktørerne skal arbejde anderledes med indholdet, måske mere effektivt. Og organisationen skal adoptere de nye arbejdsgange eller data, som vores nye digitale løsning introducerer.

Tid til refleksion: Hvorfor er det så svært at skabe forandring?

Det refleksionsrum giver disse to bøger dig: Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag og Switch: How to change when change is hard. Og det er tid godt givet ud, hvis du vil lykkes med dit digitaliseringstiltag - hvad enten det er et nyt website, et internt redskab eller en digital service. 

Ingen af bøgerne handler om digitalisering. De handler om at skabe forandring! Om hvorfor det er så svært at skabe vedvarende forandringer i vores organisationer, samfund og liv - og hvad vi konkret kan gøre for alligevel at lykkes. 

Hjælp til selvhjælp: sådan arbejder du adfærd ind i dit næste digitale tiltag

Bliv klædt på med Morten Munsters konkrete værktøjer til adfærdsdesign, og dyk ned Chip og Dan Heath’s mange eksempler på mennesker, der er lykkes med at skabe store forandringer med små ressourcer med udgangspunkt i grundlæggende viden om mennesker og deres adfærd. 

Du vil opleve at få nyt perspektiv på dit næste digitaliseringstiltag, som skærper din evne til at:

  • Folde diffuse forretningsmål for din digitale løsning ud i form af konkrete adfærdsmål - og give dig selv og din organisation en reel chance for at forstå de potentielle adfærdsforandringer, I skal lykkes med. 
  • Udvikle løsningen så den bedst understøtter den ønskede brugeradfærd - med blik for de mekanismer i mennesker, der kan hjælpe til eller bremse for en adfærdsforandring. 
  • Måle på løsningens evne til at understøtte den ønskede adfærd - og optimere den på baggrund af data om faktisk brugeradfærd frem for rene antagelser om brugerne.

God læselyst!

- Sofie Elmgren Søndergaard
 

Bog 3

En lærende organisation

The Lean Startup” af Eric Ries er efter min mening et must read for alle, der går med “startup”-tanker. Det er dog vigtigt at sige at “startup”-tanker i denne sammenhæng langt fra er begrænset til driftige entreprenører i startups, men gælder for alle der ønsker at skabe en kultur på deres arbejdsplads hvor man hurtigt og effektivt afprøver nye idéer, og tager ved lære af resultatet - lige meget om det er en succes eller ej. 

Bogen er centreret omkring “Build -> Measure -> Learn” feedback-loopet, og forklarer til dels vigtigheden af hurtig læring, men giver også håndgribelige metoder til hvornår og hvordan man håndterer denne proces. 

Det er ikke ny viden, at det en kæmpe fordel at lære hurtigt med lille investering, men dette er en bog, der faktisk giver et brugbart system, og konkretiserer mange idéer og pointer, der ellers ofte er svære at komme i gang med uden foregående erfaring. 

Bogens principper er opsummeret her på bogens egen hjemmeside: http://theleanstartup.com/principles 

God læsning - du vil ikke fortryde det! :)

- Nikolas Bang Manscher
 

Bog 4

Sådan gør du praksis

"Direktørens guide til IT-projekter der ikke må gå galt" er en lille perle af en introduktion og guide til hvorfor og hvordan man bør køre digitale projekter agilt. Det er en bog vi nogengange giver som gave til nye kunder i Reload, simpelthen fordi den så godt forklarer både ræsonnement, mindset og metoder til beslutningstagere, som måske ikke tidligere har anset digitale løsninger som værende en lærende proces.

Ud over at være fyldt til randen med guldkorn og anekdoter, så er den tilmed også underholdende at læse. Jeg ved at den har gjort en stor forskel for flere af vores kunder, så skal du igang med større digitale satsninger, så er det altså tid og penge rigtig godt givet ud.

Det er på mange måder bogen jeg selv ønskede jeg havde skrevet.

- Rasmus Luckow-Nielsen