Samarbejde er vejen frem

Gør dig fri af metoderne

Projektleder, Partner

Alice Jensen

alice@reload.dk

27599353

Læs om Alice Jensen

Det er ikke så nemt, det med agile transformationer og medfølgende buzzwords. Allerede før man overhovedet er i gang, er det svært, fordi der hersker mange idéer om, hvad det egentlig betyder og indebærer. Ofte opdager vi faktisk ikke engang, at vi er igang med at tale om helt forskellige ting, selvom vi bruger mange af de samme ord og nikker flittigt til hinanden. 

Det er heldigvis ikke min ambition at forklare den sande mening her. Men vi kan komme rigtig langt, hvis vi husker én simpel ting: At samarbejde. Forklaring følger. 
 

Kokoro

På japansk bruger man ordet “Kokoro”. Det betyder essensen, kernen, eller hjertet af noget. Det er et begreb Alistair Cockburn har taget ind i sit arbejde med at komme tilbage til kernen af det agile mindset. Alistair var med til at skrive det agile manifest, og han besøgte Danmark for nylig, hvor han talte om, hvad der skal til for at mestre det agile.

Find kernen

 

Fokusér på hvad det er, du vil opnå 

Han argumenterer for, at der er to veje til “mastering of agile” (egentlig til mastering af hvad som helst). Den ene vej er først at lære “hvordan”, altså metoder som hjælper agiliteten på vej, fx SCRUM, for så til sidst at gøre sig fri af metoderne og arbejde mere flydende. Den anden vej frem er først at lære ,“hvad” kernen er i det agile tankesæt, og hvad det egentlig er, vi gerne vil opnå ved at arbejde agilt. Da “hvordan” sjældent bør være statisk, advokerer Alistair for, at vi i højere grad fokuserer på “hvad” og “hvorfor”! 

“Kokoro” eller “the heart of Agile”, har Alistair beskrevet så simpelt som med fire handlingsorienterede fokusord: Collaborate, Deliver, Reflect, Improve. 

Som jeg ser det, er samarbejde grundlaget for hele den agile tankegang. Alistairs påstand er, at vi udmærket godt ved, hvad det vil sige at samarbejde, vi skal bare huske at gøre det. Og det kunne jeg ikke være mere enig i. 
 

Husk at inddrage folk 

“Hvordan”, altså metoder og processer, har taget så meget overhånd, at folk har glemt det vigtigste. Når jeg taler med folk der står i eller over for en “agil transformation”, er forvirringen over, hvad det vil sige at arbejde agilt, stor. Det som altid springer mig i øjnene er, at nogen har glemt kernen af det hele, nemlig at samarbejde.

Ikke sjældent er agil udvikling lig med en uoverskuelig liste af user stories (opgaver), som definerer succes ud fra fastlåste designs, som sjældent har forholdt sig til virkeligheden. Man kan støde på agile coaches hos store danske virksomheder, som forklarer, hvordan “entydige succeskriterier” er ekstremt vigtige på deres user stories, fordi “deres konsulent-udviklere er så dyre i timen, at de jo ikke kan være med til planningmøderne”. 

Hvor bliver samarbejdet af her? Hvis udviklerne blev inddraget i møderne, ville man opleve, at der kom en rigere dialog, en bedre forståelse for det problem, der rent faktisk skulle løses, og at opgaverne endda kunne løses hurtigere.
 

Undgå ren planlægning

Det agile mindset handler om mere end kode 

I deres vejledning til agil udvikling tolker Digitaliseringsstyrelsen “agile metoder” som noget der styrker udviklingsprocesser, men ikke projektstyring eller projektledelse. Men det agile mindset hjælper os jo netop at styre udviklingen af et produkt i en kompleks og foranderlig verden. 

Så længe argumenter som “fordi det var planen”, eller “ pga “Highest Paid Opinion” får lov at have ret (læs Christinas artikel, hvis I vil høre mere om det dilemma), så har vi glemt at samarbejde.
 

Ups! I did it again.. 

Men selv når de værste misforståelser er ryddet af vejen, og vi faktisk arbejder agilt med et team der er flyvende, sker det, at vi glemmer at samarbejde. Jeg kan heller ikke sige mig fri for stadig at skulle lære det igen en gang imellem på den mindre sjove måde. 

I sin travlhed eller pga. egne, belejlige undvigemanøvrer kan man komme til at bilde sig selv ind, at en disciplin inden for et projekt, fx analyse, kan isoleres og stadigvære effektivt. Lige indtil man opdager, at teamet er løbet i hver sin retning.  

Jeg tror, vi alle sammen udmærket kender den pinsomme erkendelse, når et klogt hoved spørger  “Ved han, du tænker sådan om det?” Eller omvendt, “Har du spurgt til, hvad hun tænker om det?” og doh! er det eneste, der runger bag de røde kinder.
 

Undgå misforståelser

Hvis ikke du samarbejder, udvikler du dig ikke 

Selv den mest gennemtænkte, data- og erfaringsbaserede, samtale-huskende, super-proces havde bare ikke gjort den store forskel for mig her. Heller ikke et møde som er faciliteret på en særlig måde. Men nogle gange kan det gøre en verden til forskel, når bare vi husker os selv og hinanden på at samarbejde og tjekke ind med hinanden igen og igen. 

Den dårlige nyhed er, at ca. ingenting bliver nemmere eller mindre komplekst, når vi skal have flere overvejelser for øje end vores egne. Det er nok også det, der holder os fra at samarbejde. Det er besværligt og tidskrævende at tale med dem, der har en anden vinkel på ens arbejde. Man bliver tvunget til at tage nogle skridt baglæns. Til gengæld er det lige præcis der, man vokser og udvikler sig. 
 

Grin sammen og vælt en kop

Alle vores metoder, artefakter, roller og processer er rigtig gode værktøjer som kan hjælpe os til fælles fodslag i mange situationer. Men hvis nu vi bruger lidt mindre krudt på “hvordan”, så kan vi frigøre mere energi til bare at samarbejde.

Sådan rigtigt samarbejde. Sæt jer sammen og gør det ofte, tal sammen, tegn sammen, kod sammen, grin sammen. Brug stemmen, øjnene og armene og vælt en kop.
 

Husk at samarbejde

Værn om tillid og ærlighed

“There’s no team without trust” 
(Paul Santanga, Head of Industry, Google)

Det allervigtigste vi kan gøre for at kickstarte samarbejde er at værne om tilliden. Lær hinanden at kende, rigtigt som mennesker. Fortæl om dig selv først. Hvis du virkelig vil rykke på noget, så tør at være den der går foran ved at vise din sårbarhed. Vær den, der starter med at sige højt, hvis der er noget, du ikke forstår, hvis du har dummet dig, eller hvis du er usikker på det, du har gang i. Anerkend de mennesker du arbejder sammen med så tit, du kan. Spørg hvad det er, der nager, når én ser krøllet ud i ansigtet og sørg for selv at få sagt det højt, når der er noget der nager dig.  

Spred kærlighedshormoner

Det handler om, at alle skal føle sig tilpas, så vi tør åbne op, og det er ikke bare gisninger. Det kan faktisk måles i vores hjerner. Amygdala (vores krybdyrhjerne) handler lynhurtigt og ubevidst med irrationel negativ respons, hvis tilliden ikke er der, og frygten for ikke at være god nok tager over. Omvendt ved vi, at niveauet af “oxytocin” (også kaldet kærlighedshormonet) stiger, når vi oplever, at andre har tillid til os, og vi kan have tillid til dem. Når vi oplever, at samarbejdet faktisk kører, og det er sjovt. Når oxytocin niveauet går op, så stiger vores evne til at vise sårbarhed lige så vel som vores evne til at arbejde sammen om at løse komplekse problemer.

Først når vi tør være os selv og har tillid til hinanden, løber alle efter samme mål. Så kan vi åbne op for at være reelt nysgerrige på, hvad der ligger bag, det der bliver sagt. Så kan vi rumme forskellige vinkler, viden og kæpheste, og så tør vi være lige dér, i orkanens kaotiske øje, hvor værdi bliver skabt. 
 

Tillid er afgørende

Flet samarbejde ind i hverdagen

For os har de erkendelser betydet, at vi arbejder på en måde, hvor samarbejdet er i centrum, både i den måde vi arbejder i interne teams og i kundeforløb. Vi tilbringer fysisk meget tid sammen med vores kunder. Vi spiser frokost sammen, taler om børn og hiver arbejdsdokumenter frem - frem for fine præsentationer med færdige konklusioner. 

Vi siger højt, når vi er i tvivl om noget og kaster os ud i nye eksperimenter sammen med vores kunder. Vi har hele teams med til møder, selvom indholdet på overfladen er irrelevant for den opgave, den enkelte lige sidder med. Vi siger højt til hinanden, når det ikke er godt nok, og det kan vi, fordi vi grundlæggende har oparbejdet en stærk tillid til hinanden. 

Hvad gør man så? 

Der er selvsagt ikke én konkret metode, vi vil videregive, som gør dig og dit team bedre til at samarbejde. I virkeligheden handler det om at bruge mavefornemmelsen meget mere. Den kan ikke stå alene, men i en tid hvor vi dyrker det data- og metodedrevne, er det let at glemme og ikke vægte mavefornemmelsen nok. Det er den, der fortæller dig, om folk samarbejder rigtigt eller kun på overfladen. Se ind bag masken - og skab en tryg kultur, hvor folk kan interagere med hele deres væsen. 

Tag fat i Alice hvis du vil høre mere