Buzzwords og dampfabrikker

Reload er et digitalt bureau, baseret på agile arbejdsmetoder. Her har jeg nu arbejdet i over 5 år, som webudvikler og konsulent.

Hvis du har bare en smule erfaring indenfor IT-branchen, er der god chance for, du rullede lidt med øjnene, da du læste “baseret på agile arbejdsmetoder”. Der er virkelig mange buzz-words indenfor IT, men et af de ‘værste’ er helt klart ‘Agile’.

For mig personligt var det første møde med ‘Agile’ ret frusterende. Jeg blev i tvivl på mig selv - fordi det virkede som om, alle var vildt begejstrede over det samtidigt med, at jeg ikke kunne forstå, hvad forskel det faktisk gjorde for min hverdag.

Var det mig, der var dum, eller var det kejserens nye klæder?

Der er en virkelig god forklaring på, hvorfor buzz-words kan frustrere og forvirre, som de så ofte gør — men for at finde den forklaring skal vi lige et hop tilbage til det 19. århundrede.

Året er 1870, og de sidste 90 år har været vanvittige

Verden har ændret sig radikalt i USA og Storbritannien med damp-maskinernes indtog. De store teknologi-ryk er aftaget i fart, men inertien der er sat i gang, har ikke nogle tegn på at forsvinde foreløbig. Noget af det vildeste, der er kommet ud af det her, er damp-fabrikker.

William Blake beskrev det nok bedst i 1808, da han udgav digtet "And did those feet in ancient time", senere bedre kendt som "Jerusalem":

Det er svært at overdrive, hvor vanvittige de her fabrikker var

Konceptet var, at du havde én bygning, der havde én kæmpestor damp-maskine, som drev en drivaksel, der gik igennem hele bygningen.

Udover de arbejdere, som der faktisk lavede produkterne med hjælp fra de maskiner, der var forbundet til drivakslen, var der også en hær af mænd der skulle smøre og vedligeholde fabrikken. Det var ikke unormalt, at nogen kunne være uheldig at få ærmet fast i en maskine, og hvis det skete var der altså ingen nødstopsknap.

Den næste store teknologi kom i 1870'erne

I 1878 står Thomas Edison med en elektrisk pære der kan give lys i 13 timer.
Det lyder ikke af meget for os i dag, men det var revolutionerende, da det var et stabilt, rent lys i forhold til de alternativer der ellers var.

Bare 4 år senere, 1882, åbner Edison et af de første central-elværker i verden, i New York. Det skal forsyne alle Manhattans gader med el-lys. Bare et år senere er el-netværket så effektivt, at det er muligt at begynde at bruge el-motorer til fabriksmaskineri.

Selv med nutidens briller er det virkelig en voldsomt hurtigt udvikling. Tænk hvor meget forandring der er foran os! Lad os hoppe nogle årtier frem i tiden, hvor vi finder..

Som sagt så var den basale teknologi for el-fabriksmaskineri allerede klar i 1883. Der var da også fabriksejere, der så en fantastisk ny teknologi og straks hoppede med på bølgen.

Men de ville blive fælt skuffede. 

Problemet var, at de vidste at det var en fantastisk teknologi, men de forstod ikke hvorfor. De stod med deres eksisterende damp-fabrikker, hvor det på overfladen var en plug-n-play løsning at skifte damp ud med el. Men problemet var, at en el-motor slet ikke er gearet til at køre en helt fabrik alene.

Så her havde du nogle fabriksejere der havde brugt store formuer på at skifte deres damp motorer ud — uden at få nogen som helst gevinst. Det skulle tage over 40 år, før ti-øren faldt:

Små el-motorer er fantastiske

Hvis du i stedet for at køre hele fabrikken med én dampmotor giver hver enkelt arbejdsstation hver deres elmotor, får du en masse fordele — også fordele der ikke var lige til at forudse.

Tilbage til vores buzz-words

Det er nemt at falde i damp-fælden og prøve at tvinge nye teknologier ind i sine eksisterende arbejdsgange, blive skuffet og derfor gå tilbage til de vante vaner.

Du ser det meget nu med Machine Learning og Blockchain — alle forstår, at det er en revolutionerede teknologi, men få forstår, hvad det faktisk kan gøre, og mange firmaer forsøger sig frem i blinde.

Se bare is-te firmaet, som tilføjede “blockchain” til deres navn, hvorefter deres aktieværdi steg med 200%

Når jeg har denne kontekst med, så forstår jeg bedre, hvorfor jeg var så forvirret over ‘Agile’, første gang jeg stødte på ordet.

Jeg så en masse mennesker og virksomheder omkring mig, der sagde at de arbejdede agilt, men i virkeligheden ikke forstod, hvad det betød og bare smed nogle overfladiske agile værktøjer ind i deres nuværende vandfalds-processer.

Grunden til Agile var obskurt for mig, indtil jeg landede i Reload, er at Agile kun rigtigt giver værd, når du ser det som et mindset frem for en værktøjskasse.

Det er svært at forklare et mindset, fordi det er ikke bare én brik, du sætter ind i dit puslespil.

Det sætter et krav til, at du omrokerer en masse ting i din organisation for, at det skal give rigtig værdi.

“Ja tak, men hvilken forskel gør det så for din hverdag”?

Pointen med denne artikel er, at mindset-ændringer sjældent er en hurtig plug-n-play løsning. Den forklaring kræver noget dybde, som jeg har på min to-do liste at skrive endnu en blog post om en af dagene. Hvis jeg dog skal summe det ned til en kort paragraf her, må det være:

Når du arbejder rigtigt agilt, så bliver du tvunget til at tage nogle beslutninger, du nok ikke ville tage ellers. De beslutninger, som f.eks at opsplitte en opgave ekstra meget, eller at sætte linjer i sandet der gør ondt, er med til at give værdi længere nede af vejen, da dit projekt ikke er bundet ligeså hårdt på afhængigheder og ukendte faktorer.

Hos Reload har jeg arbejdet med en masse kunder og projekter, der har forskellige grader af agilitet.

Reloads catchphrase er “Det skal virke i virkeligheden” og det er faktisk en ret sund lektion, når det kommer til Agile. Du kan tvinge åh så mange Agile processer, principper og værdier igennem, men hvis din organisation ikke er i det rigtige mindset, så virker det ikke i virkeligheden.

Det er i hvert fald noget, jeg personligt har lært herinde. Tak fordi du læste med! 

Denne artikel er inspireret af en episode af BBC podcasten ‘50 things’. Du kan lytte til episoden her, eller læse en tekst-version her.