Analysér ikke idéerne ihjel

Få hurtige svar på kritiske forretningsspørgsmål med design sprints, prototyper og tests med kunder.

Mange gode ideer med potentiale til at forandre markedet når at dø, før de får muligheden. Typisk kommer ideen ikke videre fra flyvske debatter og lange analyser. Træge beslutningsprocesser, modstridende dagsordener i organisationen og manglende beslutningskompetence i teamet kan virkelig stå til hinder for, at en idé tænkes, testes og kommer til live. 

Som medicin mod denne cirklen rundt har Google Ventures udviklet Google Design Sprint, som er designet til at teste og validere fx et produkt eller en kampagne på 5 dage. 

Mandag
Om mandagen skitseres problemet og der indsamles viden om problemet.

Tirsdag 
Om tirsdagen forsøger man at komme op med løsninger. 

Onsdag
Om onsdagen tages løsningsforslagene op og teamet beslutter sig for, hvilken løsning der skal prototypes. 

Torsdag
Om torsdagen bygges prototypen med tekst, billeder osv. 

Fredag 
Om fredagen testes prototypen på potentielle brugere. 

Metoden hænger sammen med den agile tankegang, som handler om tværfagligt og kontinuerligt at udvikle løsninger for at komme ud og teste markedet og undgå at udvikle på en idé i for lang tid. Man kan afprøve vovede ideer uden at risikere meget, og man kan skabe grobund for, at de rigtig gode ideer kan skabes, nemlig dem på tværs af faglige skel. 

Google Sprints har været brugt meget blandt start-ups, idet det for dem handler om at accelerere ideer og få dem til at leve eller dø hurtigt. Men traditionelle virksomheder har taget metoden til sig, da hastighed bliver en vigtigere og vigtigere faktor. Google Sprints er også ‘i familie’ med designtænkning, som ligeledes handler om at skitsere løsninger og komme hurtigt ud i virkeligheden, blandt brugere. 

Det særlige ved metoden er dens hurtighed, særligt hvis man har samlet et team med beslutningskompetence. At man hurtigt kan komme fra idé til validering eller til en beslutning om at droppe ideen, som i sidste ende sparer én for de penge og den energi, man ville have brugt på en dårlig idé. 

Vigtigt at overveje, baseret på vores erfaring 
Vi har bl.a. faciliteret udviklingsarbejde med udgangspunkt i design sprints for Gyldendal og Dansk Arkitektur Center, DAC. Vi har lært følgende: 

Har vi en konkret problemstilling? 
Design sprints egner sig godt til at komme op med løsninger, men det kræver, at man har en meget konkret problemstilling. Er man for ukonkret fra start af, kan man bruge for meget tid på at kredse problemet ind, før man kan få testet det af. Det kræver forarbejde, så man ved, hvor risikoen, man gerne vil teste af, ligger. Hvis en problemstilling kræver mere afsøgende og undersøgende aktiviteter, så kan man bruge andre metoder, som fx designtænkning.

Hvilken problemstilling er der tale om? 
Metoden passer generelt bedre til test af konkrete produkter og features end til test af overordnede forretningsideer, fordi metoden fokuserer på prototyping. 

Hvordan bliver forløbet faciliteret? 
Metoden kræver, at en håndfuld medarbejdere kan tage en uge ud af kalenderen for at arbejde på en problemstilling. Det kan være en stor investering som hurtigt bliver en meget dyr metode, hvis forløbet ikke er faciliteret stramt. Det betyder ikke, at man skal følge metoden stringent. Vores forløb med DAC var fx henover 3 dage. Men enten skal forløbet faciliteres af nogle erfarne udefra, eller man skal være trænet i metoden af nogle, der har prøvet det før. 

Hvad gør vi de resterende 51 uger? 
Design sprints er en rigtig god metode til hurtigt at få noget skabt og testet af, men det er vigtigt at gå skridtet videre og få hurtig vidensindsamling, prototyping og test ind i måden, vi arbejder på generelt.

Vil du i dybden med Google Design Sprints, og hvad der skal ske på de enkelte dage, så får du hele forklaringen her. Du kan også komme forbi til en kop kaffe, så vil vi gerne fortælle mere. 

Google Ventures har samlet historier fra virksomheder, der har brugt metoden, dem kan du læse her.

Vil du blive klogere på tidlig læring?

Gennem vores nyhedsbrev deler vi viden om metoder, der virker.