Nyt site til FDBs medlemsblad
FDB har ønsket at modernisere samvirke.dk og var vi så heldige at få lov til at hjælpe dem med! Fokus har, også på dette projekt, været på lækkert design, indhold af høj kvalitet og gode, innovative navigationsmuligheder gennem linkning af indhold.
Kunde:
FDB
Link:

samvirke.dk
Samvirke.dk er hjemmesiden for FDB’s medlemsblad, Samvirke, der læses af op mod 1 million mennesker hver måned. Målet for det nye samvirke.dk var at skabe et site der er mere tilgængeligt for Samvirkes journalister og hjemmesidens besøgende, ved bl.a. at gøre det nemt at oprette indhold og ved at have en intuitiv navigation. Disse krav læner sig perfekt op af Reloads måde at arbejde på og det var oplagt at vælge en løsning med tilpasning af open source moduler til Samvirkes behov og design.
Et stærkt ønske var at det skulle være nemt at koble indhold sammen i f.eks. TEMAer på tværs af indholdstyper hvilket vi har implementeret gennem brug af nøgleord (tags). Det er gjort nemt at knytte et af stofområderne Forbrug, Sundhed, Miljø og Mad til et nyt stykke indhold når man opretter dette. Denne måde at sammenkæde indhold på er et stort fremskridt i forhold til mange mere traditionelle CMS systemer hvor indhold struktureres i mapper hvor det er svært at skabe relationer mellem indhold i forskellige mapper.

Igennem hele projektet har vi arbejdet tæt sammen med den tilknyttede designer fra Bysted, hvilket har sikret et højt niveau både på det visuelle og på detinteraktionsmæssige design. Designet er tænkt ind i de tekniske løsninger og som eksempel herpå kan nævnes at højrespaltens længde automatisk tilpasses indholdets længde.
Samvirke udsender hver uge et nyhedsbrev hvilket genererer mange samtidige besøgende. Gennem brug af cache-serveren Varnish og Drupal distributionen Pressflow sikrer vi at respons-tiden, selv i disse spidsbelastningsperioder, ikke er højere end nogle få milisekunder. Endelig har vi faciliteret migrering af data fra Samvirkes eksisterende Microsoft SharePoint Server.
Konceptet for projektet forelå i oktober 2010 og sitet blev lanceret i starten af marts 2011. Vi er stolte af at have leveret et produkt af så høj kvalitet og kompleksitet på så kort tid!
Open source brugt
Dette er moduler/kode vi har udgivet som Open Source, som bliver brugt på dette projekt. Noget af dette er helt eller delvist medfinansieret af kunden - til glæde for alle :-)
Referencer
Her kan du se vores seneste cases, med korte beskrivelser af hvad vi har lavet og hvad vi specielt er stolte af. Vi tilbyder teknisk rådgivning, agil udvikling, design og implementering af innovative hjemmesider i Drupal






