kontakt os

Bibliotekerne går open source med Drupal
ding.TING er en Drupal baseret open source platform lavet til bibliotekerne i DK - den fokuserer på brugervenlighed, inspiration og relevant formidling af indhold, og er lavet i samarbejde med Københavns- og Århus' Biblioteker. Kompleksiteten er stor, men slutproduktet er nemt at bruge for brugerne. Vi har været med hele vejen, lige fra ideudvikling, wireframing, use cases, design og teknisk implementering og rådgivning - alt lavet agilt og meget atypisk for et offentligt projekt.
Kunde: 
Københavns- og Århus Biblioteker

ding.TING

The site is among the best built sites that we have seen in the many years we have been doing performance assessment.

ding.TING er arbejdsnavnet på vores største og til dato mest interessante projekt, som vi arbejder på lige nu. Det er en total gentænkning af, hvordan en bibliotekshjemmeside skal fungere, og skal være med til at løfte disse systemer ind i fremtiden.

ding.TING startede som et samarbejdsprojekt mellem Århus- og Københavns Biblioteker, og ding.TING er et delprojekt i TING-konceptet, som meget kort fortalt er en total restrukturering af de underlæggende IT-systemer og databaser der tilsammen udgør bibliotekssystemerne.

ding.TING er så ét præsentationslag på dette system – og helt konkret startede det med at blive til to nye hjemmesider – nemlig en erstatning af hhv. bibliotek.kk.dk og www.aakb.dk. Den første offentlige beta version åbnede d. 9. september 2009, og lancerede 8. marts 2010. Senere er der kommet mange flere ding biblioteker til verden - nogen fra vores hånd (se nedenfor), og flere fra andre leverandører.

Paradigmeskift

Brugeren i centrum Ding.TING er et paradigmeskift i hvordan bibliotekshjemmesiderne fungerer. Efter en lang analysefase og mange workshops med Københavns- og Århus kommunes biblioteker endte vi med at komme frem til en række grundkoncepter og -paradigmer for denne første udgave af et nyt præsentationslag for bibliotekerne.

De kan kort beskrives således: Sitet skal ...

  • Målrettes slutbrugeren (låneren)
  • Stærkt simplificeres
  • Berige og inspirere
  • Have en søgning der fungerer!
  • Have eksplorativ søgning
  • Opstrammes mht. indhold og struktur

Reload har stået for processtyring, konceptudviklings-workshops, wireframing, design og er pt. i gang med tekniske optimeringer og forberedelse til at systemet nemt kan udvides til andre biblioteker.

Rent teknisk så bygger systemet oven på en masse andre systemer, som vi tilgår via en række webservices – typisk baseret på REST eller SOAP. En række af disse webservices er lavet og driftet af DBC, som er en helt central partner i TING-projektet.

Herover ses det færdige design af tidligere wireframe. Det hele munder ud i et open source system, som vi håber vil blive bredt ud til mange biblioteker – først i Danmark og derefter i resten af verden. Vi har skrevet utroligt meget om dette spændende projekt og den proces vi har været igennem, og det kan man læse mere om på vores blog, hvor vi bl.a. også fortæller, hvor man kan downloade kildekoden og følge med i udviklingen.

Kode

Fang koden til hovedsporet af Ding 1 her: http://github.com/dingproject

Implementeringer

ding.TING er blevet implementeret på følgende biblioteker:

Siden december 2010 har vi desuden været i gang med at bygge Ding 2, bl.a. i samarbejde med DBC og deres Artesis team.

Ding 2 er klar i en første version i første kvartal 2012.

Kom igang!

Kommer du fra et bibliotek og vil du vide mere om hvordan du kommer i gang med ding.TING? Så kig på vores proces for implementering af ding.TING. Den indeholder også prisoverslag!

Er du derimod en ny leverandør der gerne vil hjælpe et bibliotek igang, så kan vi også byde på rådgivning omkring systemet. Se på vores side forrådgivning af leverandører i ding.TING for at se hvad vi kan tilbyde.

Du kan selvfølgelig også kaste dig ud i det selv - vi har skrevet en guide til hvordan på TING.dk: Getting started.

Open source brugt

Dette er moduler/kode som vi har udgivet som Open Source som bliver brugt på dette projekt. Noget af dette er helt eller delvist medfinansieret af kunden - til glæde for alle :-) 

Referencer

Her kan du se vores seneste cases, men korte beskrivelse af hvad vi har lavet og hvad vi specielt er stolte af. Vi tilbyder teknisk rådgivning, agil udvikling, design og implementering af innovative hjemmesider i Drupal

Vores primære kompetencer er teknisk rådgivning, agil udvikling, design og implementering af innovative hjemmesider i open source teknologi baseret på CMS platformen Drupal.