Webbureauet får nyt navn, ny direktør og nye partnere, der tilsammen giver firmaet et stærkere teknisk fokus.
Signal Digital A/S har skiftet navn til Reload! A/S, og med dette navneskifte følger også en stærk refokusering af vores tekniske og rådgivende kræfter i firmaet. Vores primære kompetencer vil stadig være teknisk rådgivning, agil udvikling, design og implementering af innovative hjemmesider i open source teknologi, oftest baseret på platformen Drupal.
Visionen er at være en markedsledende leverandør af innovative Drupal-baserede løsninger i løbet af de næste 3-5 år.
Ny rollefordeling
Skiftet har også haft betydning for sammensætningen af både ejere og de ansatte. Reloads ejerkreds er blevet styrket ved at Kasper Garnæs (tidl. Head In Sky) og Rasmus Luckow-Nielsen (tidl. udviklingschef i Signal Digital) er blevet partnere. Rasmus bliver administrerende direktør, mens Kasper Garnæs bliver ny teknisk direktør.
Jens-Otto Paludan og Peter Aalbæk Jensen er stadig aktive partnere i Reload, og Jens-Otto går fra at være administrerende direktør til at være formand for bestyrelsen.
Fokus
Derved er vi endt med et firma bygget på et stabilt grundlag af dygtige medarbejdere, en erfaren bestyrelse og ikke mindst seriøse kunder og projekter.
Vi mener at der er massere af forretningspotentiale inden for open source, web 2.0 og sociale medier. Nu vælger vi så at fokusere på at levere de tekniske løsninger, gerne i samarbejde med andre mere kreative bureauer.
Hvad sker der nu?
På kort bane forestiller os at styrke vores samarbejde med bibliotekerne i Danmark, hvor vi det seneste halvandet år har hjulpet dem med en lille revolution af deres hjemmesider og underliggende systemer. Projektet hedder “ding.TING” og det kan der læses mere om på ting.dk/dting – det er mildest talt et meget spændende projekt.
I et lidt længere perspektiv vil vi også rigtig gerne arbejde med kunder i underholdningsbranchen – det giver i hvert fald god mening når vi har Jens-Otto og Peter Aalbæk siddende i bestyrelsen og som medejere.
Ny adresse og flere folk
Vi er flyttet ud i Filmbyen i Hvidovre. Om det bliver permanent eller af mere midlertidig karakter, det finder vi ud af over de næste par måneder.
Desuden skal vi have fat i endnu flere dygtige folk – vi har lige ansat to nye teknikere, og dem kommer der flere af. Det er utroligt vigtigt at vi får de helt rigtige medarbejdere der kan bringe os videre. Vi har et stærk freelance-netværk, men det er vigtigt for os i højere grad at få kernekompetencerne inhouse.
Hvad sker der med Signal Digital og kunderne?
Alle eksisterende kunder og forpligtigelser fortsætter selvfølgelig i firmaet selvom det har fået nyt navn.
Ronnie Rocket er dog udtrådt af firmaet, og viderefører den mere konceptfokuserede linie i et nyt firma, dog stadig under navnet Signal Digital; et navn der i mange år har fulgt Ronnie tæt.
Reload arbejder i øjeblikket bl.a. på projekter sammen med:
- Københavns, Århus og Helsingør kommunes biblioteker
- Mærsk Line
- Wonderful Copenhagen
- Danmarks Tekniske Informationscenter, DTU
- Det Danske Spejderkorps
Kontakt
Ring til Rasmus Luckow-Nielsen på tlf 30224545
Indsend kommentar